Træningsfil udviklet af Gunther Strube, gstrube@tiscali.dk og Anja Lysholm, anjal@danbbs.dk, April-Juli 2002 Baseret på: "Lær maskinskrivning i Folke- og Ungdomsskolen" Kamma Jensen & Jytte Møller ISBN 87-17-02200-2 Program udviklet af Håvard Frøiland Lektion 1. Grundstilling: asdf og jklæ fff jjj fff jjj fff jjj fff jjj fff jjj fff jjj fff jjj ddd kkk ddd kkk ddd kkk ddd kkk ddd kkk ddd kkk ddd kkk fff jjj ddd kkk fff jjj ddd kkk fff jjj ddd kkk fff jjj fff jjj ddd kkk fff jjj ddd kkk fff jjj ddd kkk fff jjj fjdk fjdk fjdk fjdk fjdk fjdk fjdk fjdk fjdk fjdk fjdk aaa æææ aaa æææ aaa æææ aaa æææ aaa æææ aaa æææ aaa æææ sss lll sss lll sss lll sss lll sss lll sss lll sss lll aaa æææ sss lll aaa æææ sss lll aaa æææ sss lll aaa æææ aaa æææ sss lll aaa æææ sss lll aaa æææ sss lll aaa æææ aæsl aæsl aæsl aæsl aæsl aæsl aæsl aæsl aæsl aæsl aæsl aæsldkfjdkslaæsldkfjdkslaæsldkfjdkslaæsldkfjdkslaæ aæsldkfjdkslaæsldkfjdkslaæsldkfjdkslaæsldkfjdkslaæ lak kaj sæd fæl aks las dæk sad læk sæl sal dal jas lak kaj sæd fæl aks las dæk sad læk sæl sal dal jas lak kaj sæd fæl aks las dæk sad læk sæl sal dal jas laks skal kald skaf kaja saks sjæl klæd slæk fjas kælk laks skal kald skaf kaja saks sjæl klæd slæk fjas kælk laks skal kald skaf kaja saks sjæl klæd slæk fjas kælk falsk sjask skala flæsk skjald afkald lakaj kajak aflad falsk sjask skala flæsk skjald afkald lakaj kajak aflad falsk sjask skala flæsk skjald afkald lakaj kajak aflad sæk kæd alf læs kala lajka affald sjakal kasak jaffa sæk kæd alf læs kala lajka affald sjakal kasak jaffa sæk kæd alf læs kala lajka affald sjakal kasak jaffa (venstre 3 finger; fra 'd' til 'e' og 'd' til 'c') (venstre 2. finger; fra 'f' til 'b') Lektion 2. Nye bogstaver: ecb fbf fbf fbf fbf fbf fbf fbf fbf fbf fbf fbf fbf dcd dcd dcd dcd dcd dcd dcd dcd dcd dcd dcd dcd ded ded ded ded ded ded ded ded ded ded ded ded fff jjj ddd kkk fff jjj ddd kkk fff jjj ddd kkk fff jjj aaa æææ sss lll aaa æææ sss lll aaa æææ sss lll aaa æææ fjdkslaæ fjdkslaæ fjdkslaæ fjdkslaæ fjdkslaæ fjdkslaæ abcdef abcdef abcdef abcdef abcdef abcdef abcdef abcdef abcdef abcdef abcdef abcdef abcdef abcdef abcdef abcdef abcdfe abcdfe abcdfe abcdfe abcdfe abcdfe abcdfe abcdfe bede bjælke bakke bede bjælke bakke bede bjælke bakke bede bjælke bakke bede bjælke bakke bede bjælke bakke bede bjælke bakke bede bjælke bakke bede bjælke bakke celle decca bjælde celle decca bjælde celle decca bjælde celle decca bjælde celle decca bjælde celle decca bjælde celle decca bjælde celle decca bjælde celle decca bjælde beklæde daske kælk beklæde daske kælk beklæde daske kælk beklæde daske kælk beklæde daske kælk beklæde daske kælk beklæde daske kælk beklæde daske kælk beklæde daske kælk kalde ballade blæse kalde ballade blæse kalde ballade blæse kalde ballade blæse kalde ballade blæse kalde ballade blæse kalde ballade blæse kalde ballade blæse kalde ballade blæse (venstre 2. finger; fra 'f' til 'g') (højre 2. finger; fra 'j' til 'h') (højre 3. finger; fra 'k' til 'i') Lektion 3. Nye bogstaver: ghi fgf fgf fgf fgf fgf fgf fgf fgf fgf fgf fgf fgf jhj jhj jhj jhj jhj jhj jhj jhj jhj jhj jhj jhj kik kik kik kik kik kik kik kik kik kik kik kik ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl hagl cif hagl cif hagl cif hagl cif hagl cif hagl cif sled bæk sled bæk sled bæk sled bæk sled bæk sled bæk illegal kaglede silkeslag illegal kaglede silkeslag illegal kaglede silkeslag illegal kaglede silkeslag illegal kaglede silkeslag illegal kaglede silkeslag chik check hellas chik check hellas chik check hellas chik check hellas chik check hellas chik check hellas chik check hellas chik check hellas chik check hellas cecilia klike skik cecilia klike skik cecilia klike skik cecilia klike skik cecilia klike skik cecilia klike skik cecilia klike skik cecilia klike skik cecilia klike skik fjeld æsel fjeld æsel fjeld æsel fjeld æsel fjeld æsel fjeld æsel fjeld æsel fjeld æsel fjeld æsel fjeld æsel hib kage hib kage hib kage hib kage hib kage hib kage hib kage hib kage hib kage hib kage hib kage hib kage (højre 2. finger; fra 'j' til 'n') (højre 2. finger; fra 'j' til 'm') (højre 4. finger; fra 'l' til 'o') Lektion 4. Nye bogstaver: mno jmj jmj jmj jmj jmj jmj jmj jmj jmj jmj jmj jmj jnj jnj jnj jnj jnj jnj jnj jnj jnj jnj jnj jnj lol lol lol lol lol lol lol lol lol lol lol lol abcdefghi abcdefghi abcdefghi abcdefghi abcdefghi abcdefghi abcdefghi abcdefghi abcdefghi abcdefghi abcdefghi abcdefghi jklmno jklmno jklmno jklmno jklmno jklmno jklmno jklmno jklmno jklmno jklmno jklmno jklmno jklmno jklmno jklmno jklmon jklmon jklmon jklmon jklmon jklmon jklmon jklmon modesag mad film modesag mad film modesag mad film modesag mad film modesag mad film modesag mad film modesag mad film modesag mad film modesag mad film nominel bon nælden nominel bon nælden nominel bon nælden nominel bon nælden nominel bon nælden nominel bon nælden nominel bon nælden nominel bon nælden nominel bon nælden mon han kan komme i dag de kom med den falske seddel mon de ikke nok kan skaffe dem benene kan ikke holde mona og lise kan sælge fisk officiel node olie officiel node olie officiel node olie officiel node olie officiel node olie officiel node olie officiel node olie officiel node olie officiel node olie (højre 5. finger; fra 'a' til 'q') (højre 2. finger; fra 'f' til 'r') (venstre 5. finger; fra 'æ' til 'p') Lektion 5. Nye bogstaver: pqr æpæ æpæ æpæ æpæ æpæ æpæ æpæ æpæ æpæ æpæ æpæ æpæ aqa aqa aqa aqa aqa aqa aqa aqa aqa aqa aqa aqa frf frf frf frf frf frf frf frf frf frf frf frf abcdef abcdef abcdef abcdef abcdef abcdef abcdef abcdef ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl mnopqr mnopqr mnopqr mnopqr mnopqr mnopqr mnopqr mnopqr mnopqr mnopqr mnopqr mnopqr mnopqr mnopqr mnopqr mnopqr mnoprq mnoprq mnoprq mnoprq mnoprq mnoprq mnoprq mnoprq hep bask celle min jord fange hep bask celle min jord fange hep bask celle min jord fange hep bask celle min jord fange program penge pap program penge pap program penge pap program penge pap program penge pap program penge pap program penge pap program penge pap program penge pap rom reklame cirkel rom reklame cirkel rom reklame cirkel rom reklame cirkel rom reklame cirkel rom reklame cirkel rom reklame cirkel rom reklame cirkel rom reklame cirkel der kom de fire drenge fra kolding i denne gade bor lone helmer der er med i ceremonien jeg bad dem komme om morgenen pigerne gik i biografen drengene spillede fodbold forskellige mere eller mindre komplicerede maskiner forskellige mere eller mindre komplicerede maskiner forskellige mere eller mindre komplicerede maskiner (højre 4. finger; fra 's' til 'w') (højre 2. finger; fra 'f' til 't') (højre 2. finger; fra 'f' til 'v') (venstre 2. finger; fra 'j' til 'u') Lektion 6. Nye bogstaver: tuvw ftf ftf ftf ftf ftf ftf ftf ftf ftf ftf ftf ftf juj juj juj juj juj juj juj juj juj juj juj juj fvf fvf fvf fvf fvf fvf fvf fvf fvf fvf fvf fvf sws sws sws sws sws sws sws sws sws sws sws sws abcdef abcdef abcdef abcdef abcdef abcdef abcdef abcdef ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl mnopqr mnopqr mnopqr mnopqr mnopqr mnopqr mnopqr mnopqr pqrstuvw pqrstuvw pqrstuvw pqrstuvw pqrstuvw pqrstuvw pqrstuvw pqrstuvw pqrstuvw pqrstuvw pqrstuvw pqrstuvw pqrstuwv pqrstuwv pqrstuwv pqrstuwv pqrstuwv pqrstuwv stroppetur stopur slutspurt stroppetur stopur slutspurt stroppetur stopur slutspurt stroppetur stopur slutspurt stroppetur stopur slutspurt stroppetur stopur slutspurt vejr vrangen savne vejr vrangen savne vejr vrangen savne vejr vrangen savne vejr vrangen savne vejr vrangen savne vejr vrangen savne vejr vrangen savne vejr vrangen savne lær de unge hvordan de skal tænke ikke hvad de skal tænke hvor alle tænker det samme er der ikke nogen der tænker ret meget den tænker ikke godt som ikke tænker en gang til wigwam wienerbarn wigwam wienerbarn wigwam wienerbarn wigwam wienerbarn wigwam wienerbarn wigwam wienerbarn wigwam wienerbarn wigwam wienerbarn wigwam wienerbarn (højre 5. finger; fra 'a' til 'z') (højre 4. finger; fra 's' til 'x') (venstre 2. finger; fra 'j' til 'y') (venstre 5. finger; fra 'æ' til 'ø') Lektion 7. Nye bogstaver: zxyø sxs sxs sxs sxs sxs sxs sxs sxs sxs sxs sxs sxs jyj jyj jyj jyj jyj jyj jyj jyj jyj jyj jyj jyj aza aza aza aza aza aza aza aza aza aza aza aza æøæ æøæ æøæ æøæ æøæ æøæ æøæ æøæ æøæ æøæ æøæ æøæ stuvw stuvw stuvw stuvw stuvw stuvw stuvw stuvw stuvw stuvw stuvw stuvw stuvw stuvw stuvw stuvw stuvw stuvw xyzæø xyzæø xyzæø xyzæø xyzæø xyzæø xyzæø xyzæø xyzæø xyzæø xyzæø xyzæø xyzæø xyzæø xyzæø xyzæø xyzæø xyzæø husk juble dele quilte dompap waggon vaccine xerografi husk juble dele quilte dompap waggon vaccine xerografi bordeaux xylofon xeroform bordeaux xylofon xeroform bordeaux xylofon xeroform bordeaux xylofon xeroform bordeaux xylofon xeroform bordeaux xylofon xeroform lyd nyse tyde fryse skyde lyd nyse tyde fryse skyde lyd nyse tyde fryse skyde lyd nyse tyde fryse skyde lyd nyse tyde fryse skyde lyd nyse tyde fryse skyde zebra zink zar zulu zone zebra zink zar zulu zone zebra zink zar zulu zone zebra zink zar zulu zone zebra zink zar zulu zone zebra zink zar zulu zone han glemte xylofonen i bussen de spillede bezique hele aftenen else har min cykellygte han hentede sin søn ved skolen cement er et vigtigt materiale jeg har læst din artikel børsen sønner tømme ønske gløde skønne følge rømme børsen sønner tømme ønske gløde skønne følge rømme børsen sønner tømme ønske gløde skønne følge rømme (højre 3. finger; fra 'k' til ',') (højre 4. finger; fra 'l' til '.') (højre 5. finger; fra 'æ' til 'å') (højre 5. finger; fra 'æ' til '-') Lektion 8. Nye bogstaver: å,.- æåæ æåæ æåæ æåæ æåæ æåæ æåæ æåæ æåæ æåæ æåæ æåæ k,k k,k k,k k,k k,k k,k k,k k,k k,k k,k k,k k,k l.l l.l l.l l.l l.l l.l l.l l.l l.l l.l l.l l.l æ-æ æ-æ æ-æ æ-æ æ-æ æ-æ æ-æ æ-æ æ-æ æ-æ æ-æ æ-æ abcdef ghijkl mnopqr stuvwx abcdef ghijkl mnopqr stuvwx yzæøå,.- yzæøå,.- yzæøå,.- yzæøå,.- yzæøå,.- yzæøå,.- yzæøå,.- yzæøå,.- yzæøå,.- yzæøå,.- yzæøå,.- yzæøå,.- aiqy bjrz aiqy bjrz aiqy bjrz aiqy bjrz aiqy bjrz emuå fnw, emuå fnw, emuå fnw, emuå fnw, emuå fnw, cksæ dltø cksæ dltø cksæ dltø cksæ dltø cksæ dltø gov. hpx- gov. hpx- gov. hpx- gov. hpx- gov. hpx- åben låge måske åben låge måske åben låge måske åben låge måske åben låge måske åben låge måske åben låge måske åben låge måske åben låge måske der var mange mennesker på gaden, selv om det regnede. der var mange mennesker på gaden, selv om det regnede. der var mange mennesker på gaden, selv om det regnede. hunden var tolv år gammel, vi skal på skovtur på søndag, else-marie kan ikke komme med, næste week-end er vi ikke hjemme, vi får gæster i påsken, de skal ikke flyve før på lørdag. jeg har ringet - men der var ingen, der svarede. jeg har ringet - men der var ingen, der svarede. jeg har ringet - men der var ingen, der svarede. abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå,.- abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå,.- abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå,.- Lektion 9. Repetition og øvelser 1 abcdef abcdef abcdef abcdef abcdef abcdef abcdef abcdef ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl mnopqr mnopqr mnopqr mnopqr mnopqr mnopqr mnopqr mnopqr stuvw stuvw stuvw stuvw stuvw stuvw stuvw stuvw stuvw xyzæø xyzæø xyzæø xyzæø xyzæø xyzæø xyzæø xyzæø xyzæø å,.- å,.- å,.- å,.- å,.- å,.- å,.- å,.- å,.- å,.- å,.- og i at det en den til er de af på var han der så med ikke og i at det en den til er de af på var han der så med ikke æblerne var sure som citroner - de var slet ikke modne æblerne var sure som citroner - de var slet ikke modne æblerne var sure som citroner - de var slet ikke modne næsten lige nu, vi viser frem, jorden er rund, vi løber med, kommer han snart, vejen var meget lang, nu er det sent, hun deres også skal alle kunne kommer sin hans meget mange hun deres også skal alle kunne kommer sin hans meget mange vi regner med at høre fra dig en af de nærmeste dage vi regner med at høre fra dig en af de nærmeste dage vi regner med at høre fra dig en af de nærmeste dage de eneste, som aldrig begår fejl, er de, som aldrig gør noget lysten driver værket, når værket ikke fordriver lysten har man meget, så går det til har man lidet, så slår det til Lektion 10. Repetition og øvelser 2 abc def ghi jkl mno pqr stu vwx yzæøå, .- bkjc ræzs bkjc ræzs bkjc ræzs bkjc ræzs bkjc ræzs dmle tåøu dmle tåøu dmle tåøu dmle tåøu dmle tåøu fong v.,w fong v.,w fong v.,w fong v.,w fong v.,w hipa xy-q hipa xy-q hipa xy-q hipa xy-q hipa xy-q det er dejligt vejr i dag, jeg vil gå en tur langs stranden det er dejligt vejr i dag, jeg vil gå en tur langs stranden her ned store lille du gik ville må bliver få eller sagde her ned store lille du gik ville må bliver få eller sagde adskille bestyre censor disk eksempel frimærke grammatik adskille bestyre censor disk eksempel frimærke grammatik adskille bestyre censor disk eksempel frimærke grammatik sig ikke alt, hvad du ved - men vid alt, hvad du siger hemmeligheden ved at kede er at sige alt selv det sværeste kan siges nemt - men det er svært selv det nemmeste kan siges svært - og det er nemt nok under tid går måtte have være dog mig sine noget derfor nok under tid går måtte have være dog mig sine noget derfor handicap ingeniør juice kladde lektier myndig niveau handicap ingeniør juice kladde lektier myndig niveau handicap ingeniør juice kladde lektier myndig niveau Lektion 11. Repetition og øvelser 3 adbcef adbcfe adbecf adbecf adbefc adbfce adbfec gjhikl gjhilk gjhkil gjhkli gjhlik gjhlki mpnoqr mpnorq mpnqor mpnqro mpnroq mpnrqo for men vi som sig har jeg om et da havde nu ved fra kan for men vi som sig har jeg om et da havde nu ved fra kan tiden er gået hurtigt, i denne side af vejen, han har penge, det begyndte godt, vandet er meget koldt, må vi være længe oppe, der er røde køer på marken, det går nok denne gang. Lektion 12. Repetition og øvelser 4 abc def ghi jkl mno pqr vwx yzæ øå, .- abc def ghi jkl mno pqr vwx yzæ øå, .- fik jo kun vil mod godt se dag andre gamle hele lige år fik jo kun vil mod godt se dag andre gamle hele lige år olympiade pjece quilte refleks samfund tempo union olympiade pjece quilte refleks samfund tempo union olympiade pjece quilte refleks samfund tempo union ordet introduktion er et fremmedord, der som så mange andre stammer fra latin - det betyder indledning eller præsentation - et kursus kan starte med introduktions- dage - et musikstykkes første sats kaldes ofte intro- duktion - det første brev angående en sag benævnes in- troduktionsskrivelse. Lektion 13. Repetition og øvelser 5 abcd efgh ijkl mnop qrst uvwx yzæø å,.- abcd efgh ijkl mnop qrst uvwx yzæø å,.- stor komme gå gennem os frem alt smart stod endnu hver helt stor komme gå gennem os frem alt smart stod endnu hver helt aiqy bjrz aiqy bjrz aiqy bjrz aiqy bjrz aiqy bjrz aiqy bjrz emuå fnw, emuå fnw, emuå fnw, emuå fnw, emuå fnw, emuå fnw, lidt selv denne igen været hvad mand nogle end hen hundrede lidt selv denne igen været hvad mand nogle end hen hundrede et koncept er en slags kladde, som skrives, hvis man ikke er helt sikker på den endelige udforming af et skriftligt arbejde - kommer man til at skrive forkert, kan man bare strege ud og derefter skrive videre - konceptet betragtes som grundlag for en renskrift, f.eks. kladde til et brev. Lektion 14. Repetition og øvelser 6 abcd efgh ijkl mnop qrst uvwx yzæø å,.- abcd efgh ijkl mnop qrst uvwx yzæø å,.- varme walkietalkie xero yoga zenit ækvator ørken ådsel varme walkietalkie xero yoga zenit ækvator ørken ådsel varme walkietalkie xero yoga zenit ækvator ørken ådsel cksæ dltø cksæ dltø cksæ dltø cksæ dltø cksæ dltø gov. hpx- gov. hpx- gov. hpx- gov. hpx- gov. hpx- ingen ja sammen uden blive mere dens gang min ad anden sit ingen ja sammen uden blive mere dens gang min ad anden sit ordet manuskript stammer fra latin og betyder egentlig håndskrift - det bruges nu også som en maskinskrevet tekst, specielt om en forfatters arbejde i den form, hvori det afleveres til forlægger eller trykkeri - det trykte eller maskinskrevne materiale, der skal afskrives, kaldes også et manuskript. Lektion 15. Repetition og øvelser 7 abcde fghij klmno pqrst uvwxy zæøå, .- abcde fghij klmno pqrst uvwxy zæøå, .- tog bedes jorden blevet både gerne vand dage folk ny først tog bedes jorden blevet både gerne vand dage folk ny først fong v.,w fong v.,w fong v.,w fong v.,w fong v.,w hipa xy-q hipa xy-q hipa xy-q hipa xy-q hipa xy-q anden læge land sidste således del dig ellers fordi aldrig anden læge land sidste således del dig ellers fordi aldrig der er forskellige teorier om, hvordan jazzen er opstået - ingen af disse teorier kan dog bevises - nogle mener, at jazzen er resultatet af et møde mellem afrikansk og euro- pæisk kultur, andre går ud fra, at denne musikform er startet, da en ny befolkningsgruppe, som ikke var hæmmet af en ensrettet, akademisk tradition, begyndte at spille og efterhånden fandt ud af at gøre det på en ny og hidtil uprøvet måde. Lektion 16. Repetition og øvelser 8 abcde fghij klmno pqrst uvwxy zæøå, .- abcde fghij klmno pqrst uvwxy zæøå, .- først vandet hvis ser sted ligger næsten får hr. samme før først vandet hvis ser sted ligger næsten får hr. samme før bkjc ræzs bkjc ræzs bkjc ræzs bkjc ræzs bkjc ræzs dmle tåøu dmle tåøu dmle tåøu dmle tåøu dmle tåøu hjem dette disse ude lå langt mellem undskylde små tilbage hjem dette disse ude lå langt mellem undskylde små tilbage der er ingen tvivl om, at forældres indflydelse på deres børns valg af erhverv kan være meget stor - i gamle dage var det en selvfølge, at forældrene fastlagde deres børns fremtid - ofte fulgte sønnen i faderens fodspor. i de fleste hjem er det nu blevet således, at de unge selv er med til at bestemme, hvad de vil være - ja, nogle forældre overlader helt til børnene at afgøre sagen - men det rigtige må være, at forældre og børn i fællesskab finder frem til den bedst muli- ge løsning. Lektion 17. Store bogstaver med højre og venstre skiftenøgler Anna Børge Christian Dorthe Else Frede Gunnar Hans Ida Jens Anna Børge Christian Dorthe Else Frede Gunnar Hans Ida Jens Kirsten Lars Morten Niels Ole Peter Ruth Søren Tove Ulla Vera Kirsten Lars Morten Niels Ole Peter Ruth Søren Tove Ulla Vera Werner Xenia Yrsa Zenta Ærø Øjvind Åse Werner Xenia Yrsa Zenta Ærø Øjvind Åse altid flere ofte omkring side byen inde bort danske skoven altid flere ofte omkring side byen inde bort danske skoven Mandag. Tirsdag. Onsdag. Torsdag. Fredag. Lørdag. Søndag. Mandag. Tirsdag. Onsdag. Torsdag. Fredag. Lørdag. Søndag. Frilandsmuseet ved Sorgenfri blev oprettet ved år- hundredeskiftet og en nu en afdeling af National- museet. Til parken er overflyttet gamle landbyg- ninger fra Danmark og de tidligere danske lands- dele i Sydsverige og Sydslesvig. Bygningerne er udvalgt således, at de giver et indtryk af de for- skellige egnes byggeskikke siden det syttende år- hundrede. Lektion 18. Tal 1-5 fr5f fr5f fr5f fr5f fr5f fr5f fr5f fr5f fr5f fr5f de4d de4d de4d de4d de4d de4d de4d de4d de4d de4d sw3s sw3s sw3s sw3s sw3s sw3s sw3s sw3s sw3s sw3s aq2a aq2a aq2a aq2a aq2a aq2a aq2a aq2a aq2a aq2a aq1a aq1a aq1a aq1a aq1a aq1a aq1a aq1a aq1a aq1a Tæppet er 4 meter bredt og 5 meter langt. Tæppet er 4 meter bredt og 5 meter langt. Forretningen er flyttet fra Algade 4 til Bredgade 5. Forretningen er flyttet fra Algade 4 til Bredgade 5. 135 kg sukker og 241 kg mel. 135 kg sukker og 241 kg mel. 1 er for lidt, mon 2 er nok, tag hellere 3 med det samme. 1 er for lidt, mon 2 er nok, tag hellere 3 med det samme. Hun bor på Vestergade nr. 12, han bor på Østergade nr. 21. Hun bor på Vestergade nr. 12, han bor på Østergade nr. 21. De er flyttet fra Nørregade nr. 13 til Søndergade nr. 31. De er flyttet fra Nørregade nr. 13 til Søndergade nr. 31. Jordkloden modtager daglig enorme energimængder fra solen i form af strålevarme. Denne varme er en be- tingelse for alt liv på jorden og ville være mere en rigelig til dækning af vort samlede energibehov, hvis vi kunne udnytte den. I de kommende år vil for- skere overalt på jorden forsøge at finde frem til metoder, der kan omdanne solenergi til energiformer, vi kan anvende i stedet for kul, olie m.v. Lektion 19. Tal 6-0 jy6j jy6j jy6j jy6j jy6j jy6j jy6j jy6j jy6j jy6j ju7j ju7j ju7j ju7j ju7j ju7j ju7j ju7j ju7j ju7j ki8k ki8k ki8k ki8k ki8k ki8k ki8k ki8k ki8k ki8k lo9l lo9l lo9l lo9l lo9l lo9l lo9l lo9l lo9l lo9l æp0æ æp0æ æp0æ æp0æ æp0æ æp0æ æp0æ æp0æ æp0æ æp0æ Rejsen varede 37 timer, og de kørte igennem 6 lande. Rejsen varede 37 timer, og de kørte igennem 6 lande. Der var 10 piger og 17 drenge i klassen. Der var 10 piger og 17 drenge i klassen. Pensionsalderen for kvinder er 62, for mænd er den 67. Pensionsalderen for kvinder er 62, for mænd er den 67. Han fik 46 points ud af 59 mulige. Han fik 46 points ud af 59 mulige. Han blev født den 28. juni 1947 i Rudkøbing. Han blev født den 28. juni 1947 i Rudkøbing. Der var 807 ansøgere men kun 698 pladser. Der var 807 ansøgere men kun 698 pladser. Træer vokser ikke alene i højtiden, men også i højtiden. I laget mellem bark og ved finder der en celledeling sted. Hvis temperaturen var ens året rundt, ville træet vokse jævnt, men på vore breddegrader sker væk- sten i ryk, fordi træerne hviler om vinteren. Dette bevirker, at man på et oversavet træ tydeligt kan se, hvor mange år træet er, ved hjælp af de såkaldte år- ringe. Danmarks ældste træ er Kongeegen i Nordskoven ved Jægerspris, som på grundlag af sin tykkelse er bedømt til 1800 år. Lektion 20: Repetition og øvelser 9 Januar. Februar. Marts. April. Maj. Juni. Januar. Februar. Marts. April. Maj. Juni. Juli. August. September. Oktober. November. December. Juli. August. September. Oktober. November. December. Sækkene vejede i alt 415 kg Sækkene vejede i alt 415 kg Vi udstiller i Aalborghallen den 2. og 3. juni i år. Vi udstiller i Aalborghallen den 2. og 3. juni i år. stille ganske mennesker fast gøre igennem ene kommet par stille ganske mennesker fast gøre igennem ene kommet par stadig fri går hovedet sådan stykke endelig holdt sad stadig fri går hovedet sådan stykke endelig holdt sad Tasterne på skrivemaskinen må ikke trykkes ned, men skal slås staccato an, det vil sige et kort lodret anslag med spidsen af fingeren på tasten, som lynhurtig slippes i det øjeblik, den er i bund. Ved salg på kredit forstår man, at der gives en vis hen- stand med betalingen. En detailhandler eller grosserer får ofte så lang kredit, at han får tid til at videre- sælge varerne, således at han har fået penge til beta- ling af gælden. Detailhandlerens kunder - forbrugerne - køber på kredit, hvis de ikke har opsparet tilstrækkelig mange penge. Lektion 21: Repetition og øvelser 10 Assens. Bjerringbro. Christiansfeld. Dokkedal. Egense. Assens. Bjerringbro. Christiansfeld. Dokkedal. Egense. Fakse. Gilleleje. Hadsund. Ingstrup. Jerslev. Klim. Fakse. Gilleleje. Hadsund. Ingstrup. Jerslev. Klim. Lemvig. Marstal. Nakskov. Oksbøl. Padborg. Randers. Lemvig. Marstal. Nakskov. Oksbøl. Padborg. Randers. Sorø. Tjæreborg. Ulfborg. Vejle. Ydby. Æbeltoft. Ølgod. Sorø. Tjæreborg. Ulfborg. Vejle. Ydby. Æbeltoft. Ølgod. den 7. og 8. november, den 9. og 10. december den 7. og 8. november, den 9. og 10. december Bogen har 268 sider, jeg er kommet til side 109. Bogen har 268 sider, jeg er kommet til side 109. vej fået god hos atter begyndte finde give næste morgen vej fået god hos atter begyndte finde give næste morgen inden kl. luften nogen hjemme hvide høre idet lang sidder inden kl. luften nogen hjemme hvide høre idet lang sidder Det er svært for en tom sæk at stå oprejst. Med lyn kan man oplyse verden, men ikke opvarme en ovn. Fanatisme vil sige, at man fordobler sine anstrengelser, efter at man har glemt sit mål. Noget af det mest irriterende i denne verden er, at kund- skaber og færdigheder kun kan erhverves gennem hårdt ar- bejde. Lektion 22: Repetition og øvelser 11 aæsldkfjdkslaæsldkfjdkslaæaæsldkfjdkslaæaæsldkfjdkslaæ aften gået hurtigt medens bedre gav højt arbejde imod aften gået hurtigt medens bedre gav højt arbejde imod Hver gang, man skal træffe et valg, er der en mulighed for, at man vælger forkert. Hvis det drejer sig om en ting, man har købt, kan det måske lade sig gøre at få den byttet eller at lade handelen gå tilbage. Har man valgt uddannelse eller erhverv, burde det også være let at vælge om igen, hvis det viser sig, at man har valgt forkert. Opdager man sin fejltagelse i løbet af få uger, kan det gå ret smertefrit, men sker det flere gange, eller afgørelsen trækkes i langdrag, er det en anden sag. Det kan være klogt at gennemdrøfte de problemer, man har, med forældre eller andre, som man har tillid til. rigtig rundt begge dagen forbi intet nå nye stort syg rigtig rundt begge dagen forbi intet nå nye stort syg gjorde hinanden lov mængde set tager foran haft nemlig gjorde hinanden lov mængde set tager foran haft nemlig Peter svømmede 400 meter crawl Peter svømmede 400 meter crawl Peter svømmede 400 meter crawl Lektion 23: Repetition og øvelser 12 abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå,.- abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå,.- solen vejen vel dyr gode let mens pludselig engang senere solen vejen vel dyr gode let mens pludselig engang senere Hvis du vil udvide dit ordforråd, må du slå alle de ord, du ikke kender, op i en fremmedordbog, efterhånden som du støder på dem, skrifteligt eller mundtligt. Jo flere ord du kender, desto lettere er det at læse vanskeligere stof, og desto lettere vil du have ved at udtrykke dig. Det behøver ikke at betyde, at du skal anvende frem- medord i tide og utide. Du skal kun bruge dem, når de giver en bedre og tydeligere mening end et almin- deligt dansk ord. Mange diskussioner og samtaler bliver uklare, fordi deltagerne ikke helt kender betydningen af de ord, der anvendes. Uenighed og misforståelser kan undgås, hvis man kender fremmedords betydning. Ordet kommunikere er et fremmedord. Det betyder at meddele eller at udveksle meddelelser. siden slet står tage allerede grund gør hende lærer måde siden slet står tage allerede grund gør hende lærer måde begynder borte længere spurgte lange måske steder videre begynder borte længere spurgte lange måske steder videre Hør, jeg taler som en bog - det er klogt at være klog, eller i en omvendt sum - det er dumt at være dum. Lektion 24: Repetition og øvelser 13 abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå,.- abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå,.- større børnene findes langs mad midt nåede satte stå større børnene findes langs mad midt nåede satte stå hvert imidlertid nede penge sent bag blade fleste gård hvert imidlertid nede penge sent bag blade fleste gård For millioener af år siden var jorden dækket af varme, lavvandede have. I disse have levede utallige smådyr. Når de døde, sank de ned på havbunden, hvor de efter- hånden dannede et slamlignede lag. Dette slamlag blev tykkere og tykkere og blev senere dækket af et tykt lag mudder, som langsomt omdannedes til en porøs sten- art, som kunne opsuge den olie, som slamlaget på grund af trykket ovenfra blev omdannet til. Den olie, som er så vigtig for os i vores hverdag, blev til på denne måde gennem millioner af år. De så- kaldte oliefelter er de lag - som regel dybt nede i jorden - der består af et oliefyldt porøst stenlag. Der er mulighed for at finde olie mange steder på jorden, for eksempel også i havbunden omkring Danmark. Stuen måler 4 x 5 meter Stuen måler 4 x 5 meter Jeg har rettet 41 stile, kun 4 eller 5 var gode. Jeg har rettet 41 stile, kun 4 eller 5 var gode. Der var 32 deltagere i mødet. Der var 32 deltagere i mødet. -., åøæ zyx wvu tsr qpo nml kji hgf edc ba Lektion 25: Repetition og øvelser 14 aæsldkfjdkslaæsldkfjdkslaæaæsldkfjdkslaæaæsldkfjdkslaæ A. Andersen. B. Bjerg. C. Carlsen. D. Dam. E. Eriksen. A. Andersen. B. Bjerg. C. Carlsen. D. Dam. E. Eriksen. F. Frandsen. G. Gregersen. H. Hansen. I. Iversen J. Jensen. F. Frandsen. G. Gregersen. H. Hansen. I. Iversen J. Jensen. K. Knudsen. L. Larsen. M. Madsen. N.Nielsen. O.Olsen. K. Knudsen. L. Larsen. M. Madsen. N.Nielsen. O.Olsen. lande lod mine plads stærk vist egne fandt flyver gange lande lod mine plads stærk vist egne fandt flyver gange Årets gang i naturen er fuld af overraskelser. Når sneen smelter bort, og frosten går af jorden, vækkes de første bladanlæg til live. Så tidligt som i marts titter de første følfod frem i grøftekanten, og man kan finde duf- tende violer på stengærdet ved skoven. Når jorden bliver varmere, begynder røddernes fine net at opsuge vand, og planterne skyder hurtigt i vejret. Planterne retter sig mere efter mikroklimaet ved jordoverfladen end efter det klima, vi andre registrerer i et par meters højde over jordoverfladen. Det er forskellen i mikroklimaet, der gør, at nogle anemoner springer ud op til et par uger før andre, der gror på mindre heldige steder. Ring besked inden kl. 10 til telefonen 08 67 90 79 Ring besked inden kl. 10 til telefonen 08 67 90 79 Ring besked inden kl. 10 til telefonen 08 67 90 79 Lektion 26: Repetition og øvelser 15 abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå,.- abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå,.- flok gaden lægge løb omtrent ondt rask sider siger skibe flok gaden lægge løb omtrent ondt rask sider siger skibe P. Pedersen. R. Rasmussen. S. Sørensen. T. Thomsen. U. Ulrich. P. Pedersen. R. Rasmussen. S. Sørensen. T. Thomsen. U. Ulrich. V. Vang. Y. Yde. Z. Zerlang. Æ. Ærø. Ø. Ørum. Å. Åbo. V. Vang. Y. Yde. Z. Zerlang. Æ. Ærø. Ø. Ørum. Å. Åbo. Hvert 4. år er skudår, og februar har 29 dage mod de sæd- vanlige 28 dage. Der kiles en dag ind imellem den 23. og 24. februar, den såkaldte skuddag. Vi har skudår de år, hvor årstallet er deleligt med 4, for eksempel 1968, 1972, 1976 og 1980. År 2000 vil dog ikke være skudår, ligesom år 1900 ikke var det. Man mener, det var de første romere, der indførte et år på 12 måneder. Cæsar bestemte, at hvert 4. år skulle være skudår med 366 dage, de mellemliggende 3 år 365 dage. Denne tidsregning fik navnet den julianske tidsregning og blev indført den 1. januar år 45. hilsen klokken mest mindre største vejret efterhånden gjort hilsen klokken mest mindre største vejret efterhånden gjort lagde lever natten siger tiden fremmede hel tænkte hvordan lagde lever natten siger tiden fremmede hel tænkte hvordan lave luft nej ret svarede tidligere venligst øjeblik altså lave luft nej ret svarede tidligere venligst øjeblik altså Lektion 27: Repetition og øvelser 16 abcdef ghijkl mnopqr stuvwx yzæøå, .- abcdef ghijkl mnopqr stuvwx yzæøå, .- Der er stor forskel på unge menneskers læsefærdighed. Enkelte hurtige læsere kan læse op til 500 ord pr. minut, medens de langsomme læsere måske kun kommer op på 50 ord pr. minut. Læsehastigheden bør varieres ef- ter det stof, der læses. En side i en roman kan læses hurtigere end en side i en lærebog i matematik eller biologi. Det kræver en bestemt teknik at lære en lek- tie, hvor man skal forstå og huske det læste. Man kan godt læse lektien 2-3 gange uden at have lært den. Et af de vigtigste midler til effektiv lektielæsning er koncentration, det vil sige evnen til at holde tan- kerne samlede om den opgave, man er optaget af. Man lærer ikke sin lektie, hvis tankerne flakker rundt, medens man læser. Det kræver ofte stor viljeanspændel- se og selvdisciplin at koncentrere sig. Den største hjælp til koncentration er virkelig interesse for den foreliggende opgave, men der er vel ingen, der synes, at alle opgaver er lige interessante. Det er dog værd at lægge mærke til, at hvis man for alvor forsøger at læse en lektie og grundigt sætter sig ind i stoffet, så vil man mærke, at interessen kommer af sig selv. rejste siden slår slags stærk træer unge forskellige rejste siden slår slags stærk træer unge forskellige heller hus høres kender manden meddele afsende modtage heller hus høres kender manden meddele afsende modtage Lektion 28: Repetition og øvelser 17 abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå,.- abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå,.- Mit telefonnummer er fra 24. november 35 17 88 96 Mit telefonnummer er fra 24. november 35 17 88 96 Mit telefonnummer er fra 24. november 35 17 82 96 Der findes dyr med mærkelige spisevaner ganske ligesom mennesker. Mange insekter er vegetarianere, andre er lidenskabelige kødædere. Sommerfuglelarver spiser al- mindeligvis blade, men der findes en art, der kun kan trives på en ganske bestemt pileart - al anden føde nægter den at spise, om den så skal dø af sult. Menne- sker og dyr behøver i virkeligheden de samme nærings- stoffer, som de indtager i forskellig form. Alle har behov for fedt og sukker som brændstof for organismen og kraftkilde for musklerne. Disse stoffer er lige så nødvendige, som olien er det for en dieselmotor, der skal kunne yde noget. Naturligvis er det ikke nødvendigt udelukkende at spi- se sukker. Brød og kartofler er sukkerkilder for krop- pen, idet disse fødemidlers hovedbestanddel, stivelse, i kemisk henseende står sukkeret nær og faktisk omdan- nes til sukkerstof af vore fordøjelsesorganer. Samtidig er det nødvendigt at få tilført æggehvidestoffer, pro- tein, idet kroppen for en stor del består af æggehvide- stoffer. taget vokser vort øjne derved fattige hoved høje især taget vokser vort øjne derved fattige hoved høje især langsomt ligner råbte ro time tusinde bare dårlig eneste langsomt ligner råbte ro time tusinde bare dårlig eneste Lektion 29: Repetition og øvelser 18 aiqy bjrz aiqy bjrz aiqy bjrz aiqy bjrz aiqy bjrz emuå fnw, emuå fnw, emuå fnw, emuå fnw, emuå fnw, 3 stk. autobørster nr. 2172 a kr. 18,25 4 stk. autobørster nr. 2179 a kr. 16,35 I de egne af jorden, der er hjemsøgt af jordskælv, findes der også vulkaner. Man har kaldt dem ildsprudende bjerge, men der er ikke ild, der kommer ud af vulkanerne, det er smeltede, glødende stenmasser og store mængder af vand- damp og andre luftarter, der sammen med støv, grus og sten undertiden slynges kilometerhøjt til vejrs. Disse masser oplyses nedefra, og det ser derfor ud, som om det er ild, der står ud af bjergets åbning. Man troede tidligere, at vulkanernes glødende masser kom fra et smeltet jordindre. I vore dage hælder man til den anskuelse, at der i tyve til tredive kilometers dybte un- der jordoverfladen foregår radioaktive processer, hvorved der opstår så høj en temperatur, at de fleste klipper smel- ter. Den smeltede masse kaldes magma. Denne masse bliver ved ophedningen lettere end de omgivende faste dele, og den smelter sig derfor vej opefter igennem de endnu faste klipper. Magmaen indeholder mange forskellige luftarter, bland andet enorme mængder af vanddamp. Når jordskorpen ved vulkanudbruddet gennembrydes, slynges dele af den sønderbrudte jordskorpe sammen med glødende magmadele til vejrs med de eksploderende luftarter. enkelte faldt færdige hørte kære livet løber nær sommeren enkelte faldt færdige hørte kære livet løber nær sommeren Lektion 30: Repetition og øvelser 19 cksæ dltø cksæ dltø cksæ dltø cksæ dltø cksæ dltø gov. hpx- gov. hpx- gov. hpx- gov. hpx- gov. hpx- Afgang hver mandag kl. 6.35 og hver fredag kl. 7.25 Afgang hver mandag kl. 6.35 og hver fredag kl. 7.25 Når vinden kommer fra havet, fører den altid vand med sig ind over land. Det kan være vanddamp eller vanddråber. Så længe luften endnu ikke er mættet med vanddamp, kan den stadig optage mere vand, og den virker derfor udtørrende. Når den under en given temperatur ikke kan optage mere vanddamp, siger man, at den er mættet. Ved temperaturstig- ning kan luften optage mere vand, ved temperaturfald kon- denseres, det vil sige fortættes vanddampen. Man taler så om, at temperaturen har nået dugpunktet. Bæres de vandmættede luftstrømme ind over land i lav høj- de, kaldes de tågebanker. Driver de højere oppe, kaldes de skyer. Disse dannes næsten altid, hvor kold og varm luft mødes. Hvor en vandfyldt luftmasse hurtigt afkøles, kan man se skyer vokse frem med stor hastighed. Vanddrå- berne i skyerne vil, så længe de er små, kunne holdes svævende meget længe på grund af opstigende varm luft. Hvis opdriften aftager, og dråberne bliver tunge, vil de falde ned som regn. Hvis varm luft glider ind over kold luft, vil vi næsten altid få silende heldagsregn. Skyder kold luft ind under varm luft, får vi kraftige byger. ting vidste året blandt f.eks. forstod hjælp hvorfor ting vidste året blandt f.eks. forstod hjælp hvorfor hvorledes kort navn tak vender vældige bede ca. kunne hvorledes kort navn tak vender vældige bede ca. kunne Lektion 31: Afhjælpning af typiske fejl: ae as bv cv dk ds ea ei ansvar afklar attrap klar bank sanktion transaktion aks barnagtig klar nar kanal kanasta fatal ananas asfalt ar kvadrat araber racehad ar at da ja nat rat lak ham bank tavle kabale mad allak arrangement arv banan latakia ad barbar barnebarn bank brobyggeri bredbladet birkebarken benbrud babybad bænkebidder berberis bæger begriber bue central citrus center chintz celcius cafe check cowboys cif cyklus cocktail cognac accept calcium succes cancan dine adfærd med dag udsende daddel ild dit dyd dividere dåd dodder dødsdømt ding dang ræd dødvande dåvildt sæde dale der den addere dem odder dagdriver drøm dog handle did dadel dato dedikation debet ideel dernede dolk drik emne dette efter eder efeu ejendel flere ene mellem tre kendsgerning rederi sirene service metersystemet energi elleve eneste en et hed erfare henvende meddelelse etat deres reder herved ellers ekko evne seddel eksamen lede Lektion 32: Afhjælpning af typiske fejl: fg gf gh hg hj ie io jh frafald fast fabel affald offer efter første forfald af asfalt fosfor forfatter frakke frifinde fred fanfare få og gengive gø angå sagogryn goddag geolog gerrig gæring gage gang gengæld genopbygge gigt gul god gale gav gære gage gengæld gibs giv lægge gags gang gruble gys agerer engagere gamling genganger gul grøn gøre agent gnu ugle hjem henhold ham handel hvem har hippie højhalset højre hed hen hvorhen handske hejre hjerte høns hilsen højhed her hen ham henhold have hæk hasard charme hilsen hvede holden hud handel hundehus hvalp husholder hastig hilse ind ild hils bring ir ris fri sit tidlig giftig million iltog ironi biologi triologi irritation citat ilt idiot elite erika incitament initiativ irriterende indbinding individ indianer indesidden indblik indicere indeks ilt jul jeres ja juli jazz jævn kajak jetjager jasmin juice jakke eje dej jo juni jævn jet jura journal januar jury Lektion 33: Afhjælpning af typiske fejl: kd kl lk ls mn nm nv oi kukkuk anke kokon kollekt koks kokken kolerisk kompleks kokos klask klinke klokke klynk kokain konkret krakiler kaskade kajak kanin koket konkurs kvantum akkurat kirke kurs dukke kamik kikke krukke konkurrence kram kokarder lille lovlig linoleum ligeløn ligestilling lanolin lang levere alle lollænder lynlås lægelig lilje læspe løs lå lak tallerken lov låg lo le al mel lollænder lovlig læk lemfældig lette kolonial livlig løfte ligeløn lotto ild meddele mest mammut medbestemmelse meddelelsesmiddel må museum mulig mølle mægler mad mere mamma murer mime mut nedennævnte anerkende nogen nonne navnlig nødvendig nat nuance nænne næsten nødlande nævninge notabene nationen nænne nat anden næsen renden nonnen nynner kinden sneen nankin neon niende nonsens inden bønne rank kunne kanon opera også omsorg oldemoder oktober oldenborre opponent omsonst nordre optog ordre overopsyn ortopæd opfordrede Lektion 34: Afhjælpning af typiske fejl: op på rt sd sl tr uy vb overliste odont ottoman orlov ozon ovenover sort oboist orgel ortografi obo tons jolle oktav ornotolog over tom papir paprika paraply papæske poplin polyfoto polo oppe propaganda opponent psykologi prydplante pamper primula rare radere reol reparere rang referere rar reform roer regenerere redegøre rapir redder raseri rekreere ringer stang scene saksofon svensk serie esse små snavs shorts sanse solo sanktion siesta sekvens sne saft se souschef grosserer sanse straks skanse sit sans skrift skænd sti standse grossist sko hastesag svar forespørge som sidst tætte tekst tast titel tiltag tomt tvist tylt tautologi teint tyst team tantieme tendentiøs atlet tiltale talte under uvane udelukkende udsalg uformuende udsultet ulve udhus ukultiveret undergrund ukulele ukuelig ukrudt urt vende veksel vanvare vrang vedvarende via venlige vodka viv viske væv væske værelse værdi hverv vegne varer var Lektion 35: Afhjælpning af typiske fejl: vn xc yu æø øæ åp ,. ., virvar vrag væver var vrøvl vi vove væv vokseværket vov vil votiv vovelige viv vivace hvor vistra ivrige valuta xerografi xylofon xeroform xenia oxygen oxydere saxofon axminster foxtrot hydroxyl mixed mixtur flux box oxford ydeevne yderligere tydelig ytre ynkværdig synlig myndig yalelås byrde cykel ypperste lymfe ydmyg yoga ny lyd sy æbletræ ærekær ærbar ærlig ærkefjende ærgerrig æter kær æske pæretræ nænsom ændre blæse udtrække hændelse æsler ørkesløs øredøvende økonomi øjeblik østrigsk ønske tøve østers østersøen ønskedrøm køn løn høns øllebrød økonom åben rå åndeløs åndfuld århusianer tåbe låne dåne sådan både vådeskud tårn skåne åre lås hånd når måne åben sår og, at, det, en, den, til, er, de, af, på, var, han, i, så, med, ikke, for, men, vi, som, sig, har, jeg, deres, hr. fr. dvs. osv. etc. evt. dus. stk. ds. sk. gl. iflg. ks. pk. fl. sp. ca. jfr. kl. kr. o.lign. bl.a. j.nr. f. Lektion 36: Træning i hastighed og sikkerhed, 1 Lige siden huleboerne for tredive tusinde år siden malede på drypstensgrotternes vægge, har menneskene prøvet på at afskaffe den grå hverdag og gøre livet mere farverigt. De har prøvet at efterligne naturens farvepragt, og de har lidt efter lidt erfaret, at farverne har stor psykologisk betydning med stærk indvirkning på gemyttet. Tidligere gem- te mennesker sig bag mørke farver. Stuernes vægge var mør- kegrønne, eller brune, og gardinerne holdt brutalt lyset ude. Møbler var betrukket med sorte hestehår, og det tøj, man bar, var også mørkt og trist. Vor tid er i langt højere grad farveforbrugende. Takket være kemien og industrien, der siden anden verdenskrig har gennemgået en rivende ud- vikling, har vi i dag flere muligheder end nogen sinde før for at tilfredstille vor latente farveglæde. Der er dog først i de seneste år, at farverne virkelig har lavet om på vor hverdag og har præget vor tilværelse - regnbuen er ble- vet hvermands eje. Lektion 37: Træning i hastighed og sikkerhed, 2 Syntetiske farver og plasticmaling har gjort det nemt for enhver ar sætte kulør på hjemmet. Ingen er bange for at ta- ge en pensel og en bøtte maling og smøre solskin på hjem- mets vægge. Familiens medlemmer har fundet en ny fælles in- teresse. Farvehandlerens butik bugner med materialerm, som kan live op og skabe humør. Der er mode i farver. Når en modeskaber i Paris bestemmer, at nu skal kvinderne gå i beige og grønt, så sidder farvefabrikanterne ved hans fød- der og kigger med og indretter produktionen derefter. Rå- stofferne til dansk farve- og lakindustri kommer fortrins- vis fra England og Tyskland, men der er også en stor frem- stilling herhjemme. Stort set består en liter maling af tre lige store dele, nemlig farvestof, bindemiddel og for- tyndingsvæske. Farvestoffet - eller pigmentet - blev oprin- deligt fremstillet af planteudtræk, men det produceres nu ad kemisk vej. Bindemidlet kan være vand, alkyder eller ve- getabilske olier. Fortyndingsvæsken er terpentin eller kulbrinte. Lektion 38: Træning i hastighed og sikkerhed, 3 Tiden går. Den er kostbar, og den skal udnyttes. Det er en gammel erfaring, men sætningens første ord er ikke helt så ligetil. Tiden er et begreb, som vi kender godt fra vore sanser, og som dog er så svært at definere. Men vi kan må- le tiden. I os har vi et indbygget tidsmål, pulsslagene, ca. et i sekundet, somme tider flere, somme tider færre. Solen angiver dag og nat, og de fire årstider skifter. Vi kan ikke opfatte kortere tider end et øjes blinken og læn- gere tider end vort eget liv, men alligevel ved vi, at ti- den går tilbage før vor fødsel og vil fortsætte efter vor død - men denne viden ligger uden for vore sansers opfat- telsesevne. Vi kan ikke forbedre vore sanser, man vi kan skaffe os redskaber, som deler tiden op. Vi kan lave ure. Primitive folkeslag kan klare sig med den inddeling af ti- den, som solens gang hen over himlen giver. De kan nøjes med at dele dagen i morgen, middag, aften og nat. Lektion 39: Træning i hastighed og sikkerhed, 4 Denne inddeling ville ikke være tilstrækkelig i et højt ud- viklet samfund som vort, hvor folk skal møde på arbejde til fastsatte tider, og hvor arbejdets varighed er målt ud i tid efter overenskomster mellem arbejdsgivere og arbejdsta- gere. Også fritidens interessante tv-underholdning begynder med sekunders nøjagtighed på klokkeslet fastsat ugen i for- vejen. Det hele lyder så nemt, men er dog så svært, for al- le skal jo være enige om, hvorfra tiden skal tælles, hvilke enheder der skal vælges, og urene skal gå ens. Solens dag- lige bevægelse rundt om jorden er kun tilsyneladende. Det er jo jorden, som en gang i døgnet drejer rundt om sin egen akse, og hele systemet udgør et mægtigt og temmeligt præcist ur, som vi kan konstruere mekaniske ure til at følge og samtidig benytte til at kontrollere disse ures nøjagtige gang. Lektion 40: Træning i hastighed og sikkerhed, 5 Fyrvæsenet er grundlagt af sørøvere - dog ikke det danske fyr- og vagervæsen, men oldtidens og den tidlige middelal- ders fyrvæsener i Middelhavet. Dette store indhav var i år- hundreder hjemsøgt af sørøvere, der opererede fra uindtage- lige borge på klippekyster og drog hærgende rundt i alle middelhavsegnene. De lod opsætte fyr og ansatte formentlig folk til at passe blussene - simpelt hen for bedre at kun- ne finde rundt. De var jo ret interesserede i at kunne ope- rere om natten. Der var dog også mere officielle fyr alle- rede i oldtiden. Berømt er især fyrtårnet Pharos, et af den gamle verdens syv underværker. Det er meget sandsynligt, at de danske vikinger, der også hovedsagelig bevægede sig langs kysterne, har haft faste aftaler om at holde brænden- de bavner vedlige passende steder, når de skulle drage i leding, eller vikingeflåden var ventet hjem. Lektion 41: Træning i hastighed og sikkerhed, 6 Første vidnesbyrd om et offentligt forordnet fyr i Dan- mark stammer fra Dragør - en af de pladser ved Øresunds bredder, hvor der i middelalderen var marked om efteråret i de århundreder, da silden kunne fiskes her i uhyre mæng- der. I over tre hundrede år blussede man på stranden i Dragør for at vise skibene fra hansestæderne vej. Det var Frederik den Anden, der forordnede fyr opsat på Skagen, Anholt og Kullen. Besked om fyrenes anordning blev sendt ud gennem toldvæsenet i Helsingør, der jo i kraft af sund- tolden var den mest internationalt orienterede by i Norden. Af en eller anden grund kaldte man dem papegøjefyr. Da man ikke kender deres konstruktion, er det svært at gætte hvor- for. Det menes, at fyrene har bestået af en fyrpande på toppen af en mast, og at man har fyret med brænde. I så fald har man vel sammenlignet med de kunstige papegøjer på en stang, som skydebrødre skød til måls efter. Masten har næppe været højere, end at fyrmesteren har kunnet holde blusset vedlige ved hjælp af en stige. Lektion 42: Træning i hastighed og sikkerhed, 7 Betegnelsen økologi kommer af det græske ord oikos, der be- tyder hus, levested eller lignende. Den videnskab, der be- skæftiger sig med læren om organismerne i deres naturlige omgivelser eller - sagt på en anden måde - med naturens struktur og funktion, kaldes økologi, der som selvstændig videnskab er relativ ung. Dens forskningsprogram er først blevet klart formuleret i det tyvende århundrede. Det har dog altid været således, at jægere, diskere, kvægavlere og agerdyrkere som en ganske naturlig ting har arbejdet ud fra økologiske grundtanker. For disse mennesker er der ikke ta- le om en ophøjet videnskab, de arbejder simpelt hen ud fra deres egen dømmekraft og ud fra de erfaringer, der er op- samlet gennem generationer. Som eksempel kan nævnes, at agerdyrkeren bestræber sig på, at afgrøden skal give det størst mulige udbytte. Han gør dette ved at udvælge plan- tesorter, der passer til klima og jordbund. Han passer dem og griber ind med regulerede foranstaltninger, hvis en faktor svigter eller tager overhånd. Der gødes, kunstvan- des eller plantes læhegn. Lektion 43: Træning i hastighed og sikkerhed, 8 På en række afgørende punkter kan økologien tjene menneske- hedens sag, og aldrig nogen sinde har behovet for viden og forståelse på dette område været større end netop nu. Med de enorme tekniske muligheder, der står til rådighed for mennesker i dag, har vi opnået en uhyggelig evne til at æn- dre og kontrollere vore omgivelser. Vor indsigt i de natur- lige systemer, som vi prøver på at ændre, er ikke fulgt med den større tekniske formåen. Uden økologisk viden kontrol- lerer og bruger vi naturen i blinde, og som i de fleste til- fælde, hvor en ukyndig søger at gribe ind i en kompliceret mekanisme, fører dette til ødelæggelse. Ødelægges den natur- lige balance i de processer, der foregår i naturen, kan ska- den ikke gøres god igen i en håndevending, det kan tage år- tier, før den naturlige balance er genoprettet. Lektion 44: Træning i hastighed og sikkerhed, 9 Muskelinfiltrationer er en gigtsygdom, der viser sig ved hårde, ømme knudedannelser i muskulaturen. De væsentligste årsager hertil er kulde, træk og forceret arbejde i samme stilling, men nervøsitet i forbindelse med et dårligt ar- bejdsklima kan også være årsag til lidelsen. Muskelstof- skiftet hæmmes, således at blodet ikke optager tilstræk- keligt ilt, og affaldsstofferne ikke fjernes hurtigt nok. Spændingerne begynder langs muskelkanterne, hvor blodfor- syningen er dårligst, og breder sig videre til sener og underhudsvæv. Ømheden opstår, når det hårde muskelvæv trykker på nerverne og gennem centralnervesystemet frem- kalder irritationen. En stor del af det arbejde, der fo- regår på virksomhederne i dag, er specialiseret, og man- ge mennesker er bundet til samme sted flere timer ad gan- gen. Herved belastes kroppen hårdere end i perioder, hvor der er mulighed for bevægelse, f.eks. i fritiden. Lektion 45: Træning i hastighed og sikkerhed, 10 Skal muskelinfiltrationer undgås, gælder det om at skabe et godt arbejdsmiljø. Rummets temperatur skal være behage- lig, og selve arbejdspladsen skal være indrettet, således at unødvendige anstrengelser undgås. Dårlig belysning kan medføre hovedpine som følge af spændinger i hals og nakke. De mennesker, der betjener regne- og skrivemaskiner, er udsat for disse gener, hvis de sidder med løftede skuldre og med hovedet drejet i en bestemt vinkel gennem længere tid. Hvis der ikke føres noget for at modvirke spændinger- ne, bliver de angrebne dele af kroppen trætte og tunge, og resultatet kan blive kroniske gigtlidelser. Ved behandling af infiltrationerne må man først sætte ind på at fjerne årsagen til deres opståen, og dernæst må man lindre smer- terne hos de personer, der har fået lidelsen. Behandlin- gen består i kortbølge-, massage- eller varmebehandlinger, som fremmer blodomløbet, således at der tilføres mere ilt, og de ophobede affaldsstoffer fjernes. Lektion 46: Folkeskolens prøve i hastighed og sikkerhed, 1 Hvis det gælder om at holde sig vågen, hjælper det at drikke en kop kaffe eller en kop te. Dette skyldes, at både teblade og kaffebønner indeholder et stof, koffein, der blandt andet har en mærkelig evne til at fjerne trangen til søvn, uden at åndsevnerne påvirkes. Efter at man gar drukket en kop te el- ler kaffe, vil koffeinet hurtigt blive optaget gennem mavens og tarmens vægge. Allerede efter cirka et kvarters forløb er det muligt at måle virkningen, der varer i det næste par ti- mer. Man ved ikke meget om, hvordan det opkvikkende stof på- virker vort nervesystem, og man må derfor indtil videre nøj- es med at konstatere en vis positiv virkning på evnen til at lære og ril at få ideer. Koffein i mindre portioner er uska- deligt, men ved en dosis på over ti gram, der svarer til om- kring hundrede kopper kaffe, bliver det dødeligt. Overdreven nydelse af koffein kan give rystende hænder og hjertebanken. Lektion 47: Folkeskolens prøve i hastighed og sikkerhed, 2 Det er normalt, at et lille barn i løbet af sit første leve- år har lært at sige nogle få ord og udføre nogle enkle hånd- bevægelser som at gribe noget og ryste det eller føre det op til munden. Som regel har det også lært at kende sin familie fra fremmede mennesker, og det er godt på vej til at lære at gå. I denne tidligste barndom lærer de fleste børn nogenlun- de lige meget, og i virkeligheden er det en imponerende ind- læringsproces, der finder sted i sådan en lille hjerne, selv om det ikke kommer så tydeligt til udtryk i det, barnet kan. Spædbarnet skal især lære at se tingene omkring sig som ting og ikke blot som usammenhængende prikker og pletter. De man- ge små sanseceller i øjnene sender nemlig besked om hver de- res lille del af synsfeltet til hjernen, som så skal lære at sætte alle disse billeder sammen til en helhed, og først når der er blevet lært, opfatter barnet et ansigt som et ansigt. Lektion 48: Folkeskolens prøve i hastighed og sikkerhed, 3 Mange unge har en naturlig interesse i at beskæftige sig med børn, og de fleste vil før eller senere få med børn at gøre. Barnepleje er således et livsnært emne at tage op for eksem- pel som et valgbart kursus for elever i skolens ældste klas- ser. Formålet med denne undervisning må selvfølgelig være at give eleverne viden og færdigheder vedrørende småbørns pleje og pasning, og desuden skal de efterhånden også opnå indsigt i det ansvar, som altid følger med at have med børn at gøre. Derfor bør arbejdet i timerne foregå på en sådan måde, at de personlige egenskaber, der er nødvendige, hvis man skal kun- ne påtage sig ansvaret for børn, bliver udviklet hos elever- ne. Undervisningen skal også indeholde en orientering om den støtte og hjælp, som samfundet tilbyder en familie med børn. Hvor det forekommer naturligt, bør man ikke alene omtale det sunde barn, men også det handicappede barns særlige forhold. Lektion 49: Folkeskolens prøve i hastighed og sikkerhed, 4 Vore oldeforældre i byerne tog en enkelt gang om året en tur i skoven eller ud på landet i maj eller juni måned, når vej- ret var godt. Oldefar var i sit bedste jakkesæt. På fødderne havde han fjederstøvler og på hovedet sin fine stråhat. Hvis han smed jakken, så man hans tæt tilknappede vest, og gennem de ærmeløse gab stak hans skjorteærmer med de hvide, stivede manchetter. Blev varmen ulidelig, knappede han vesten op, så man kunne se hans seler. Oldemor var i lang sort kjole, høj- halset, besat med kniplinger. Håret, der var sat op på hove- det, skærmede hun imod solen med sin sorte silkeparasol. Når varmen blev helt uudholdelig, åbnede hun de høje knapstøvler en ganske lille smule. Frokosten belv indtaget i det grønne. Den var medbragt hjemmefra, omhyggeligt pakket ind i en sko- tøjsæske, som agurkesalaten gjorde våd. En skovtur blev vel- lykket, når det gode vejr holdt sig, til man var vel hjemme. Lektion 50: Folkeskolens prøve i hastighed og sikkerhed, 5 Et dovendyr føler sig kun hjemme, når det hænger i tropesko- vens grene, hvor det bevæger sig med en udpræget langsomhed, hvad der har givet dyret navn. Hvis et dovendyr bliver udsat for fare, kan det flygte med en fart af omkring to kilometer i timen, men denne hastighed bliver der kun tale om, når det for alvor gælder livet. Det virker komisk med en sådan lang- somhed, men det er i virkeligheden en styrke for et dovendyr at bevæge sig sådan. Så er der nemlig ingen, der lægger mær- ke til det. Dovendyret er også vanskeligt at få øje på, for- di der er grønt som de blade, det hænger imellem. Ikke fordi det har en grøn pels, for det er der ingen dyr, der har, men fordi det som det eneste dyr har alger i håret. Hvert enkelt hår er forsynet med riller på langs og på tværs, og i dem er det muligt for algerne at gro. Det sker dog ikke i en zoolo-