KNetworkConf"> ]> Sean Wheller In Words Techdoc Solutions

sean@inwords.co.za

Christoph Eckert

ce.at.christeck.de

&erik.kjaer.pedersen.role; 2005 In Words Techdoc Solutions Christoph Eckert &FDLNotice; 2005-03-24 1.0 Denne håndbog forklarer hvordan man installerer og bruger &knetworkconf;, et modul i kontrolcenteret som gør det muligt at håndtere netværksgrænseflader, routing og DNS-egenskaber. KDE tdeadmin netværk ethernet Kontrolcenteret (&kcontrolcenter;) tilbyder brugere en enkelt integreret grænseflade hvor en stor mængde system- og desktopindstillinger og tilvalg kan håndteres. &kcontrolcenter; kan startes ved at vælge K-menuen Kontrolcenteret. Pakken &knetworkconf; blev udviklet for at gøre det muligt for brugere at håndtere TCP/IP netværksindstillinger på samme måde som de håndterer andre systemindstillinger i Kontrolcentret. Aktiviteter som muliggøres af &knetworkconf; giver brugere en enkel grænseflade hvor følgende opgaver kan udføres: Indstil IP-adresser for grænseflader Indstil netmasker for grænseflader Start og stop grænsefladeaktiviteter Indstil routing Indstil vært- og domænenavn Indstil navneopløsning Håndtér kendte værter Når det er installeret vises et nyt modul der hedder Netværksindstillinger i &kcontrolcenter;. For at starte Netværksindstillinger-modulet (&knetworkconf;) vælges &kcontrolcenter; Internet & Netværk Netværksindstillinger i &kmenu;. &knetworkconf; i brugertilstand Det er vigtigt at forstå at &knetworkconf; ikke kan installere netværkshardware. Som sådanne skal fysiske enheder og deres driver være rigtigt installerede og indstillede for at &knetworkconf; skal kunne vise enheden og aktivere håndtering af netværksegenskaber. I de fleste tilfælde installeres og indstilles drivere for netværkshardware og andre enheder når &Linux; installeres. Hvis du tilføjer netværkshardware efter installationen, skal du definere driverne som skal indlæses ved at redigere en af følgende filer, afhængig af din version af kernen: &Linux; kerne 2.4 og tidligere /etc/modules.conf &Linux; kerne 2.6 og senere /etc/modprobe.conf Modulet Netværksindstillinger indlæses når Netværksindstillinger vælges i Kontrolcenterets liste. Når den startes forsøger modulet Netværksindstillinger automatisk at detektere platformen som kører på systemet. Detekterer platformen Hvis platformen ikke genkendes bliver du bedt om at vælge platform manuelt. Vælg en platform i listen som nærmest svarer til din distribution og dens udgave. Markér Spørg ikke igen for at gøre valget permanent. Næste gang Netværksindstillinger startes bruger systemet automatisk den valgte platform som standard. For at håndtere systemets netværksindstillinger skal du gå ind i administratorstilstand. Inden dettes er alle tilvalg grå, hvilket betyder at du kun kan navigere i grænsefladen og kigge på egenskaberne. Redigering er deaktiveret. For at gå ind i administratorstilstand, klikkes på knappen Administratorstilstand placeret længst nede til venstre i modulet. Indtast dit kodeord når du bliver spurgt. &knetworkconf; i administratorstilstand &knetworkconf; i administratorstilstand Når du er i administratorstilstand er modulets alle funktioner aktiverede. Funktionerne er organiserede i tre faneblade: Fanebladet Netværksgrænseflade bruges til at håndtere netværkskommunikationsenheder installerede på systemet. Alle tilgængelige netværksenheder listes. Følgende opgaver kan udføres fra fanebladet Netværksgrænseflade: &knetworkconf;s grænseflade For hver netværksenhed kan følgende egenskaber vises: Grænseflade Viser netværksgrænsefladens navn. For eksempel, eth0, eth1, wlan0. IP-adresse Viser IP-adressen som for øjeblikket er tildelt. Protokol Viser startprotokollen. Tilstand Viser nuværende tilstand (oppe eller nede). Kommentar Viser en (frit tilknyttet) kommentar. Egenskaber for listede netværksenheder kan indstilles ved at vælge den ønskede enhed i listen og derefter klikke på knappen Indstil grænseflade... for at vis dialogen Indstil enhed. Indstil en netværksenhed Indstil en netværksenhed Normalt er kun grundlæggende TCP/IP-indstillinger tilgængelige. Klik på knappen Avancerede indstillinger for at udvide dialogen så avancerede egenskaber indgår. Avanceret enhedsindstilling Udfyld dialogens værdier som følger: Automatisk Markér radioknappen Automatisk når TCP/IP-indstillingerne opnås fra en DHCP-server eller BOOTP-serverknude. I automatisk tilstand indstilles systemets TCP/IP-indstillinger når systemtjenester startes. DHCP- eller BOOTP-serveren sender al nødvendig TCP/IP-information hver gang systemet startes, og der er intet behov af at indstille andet. Brug dropned-feltet for at vælge DHCP eller BOOTP ifølge dit system. Manuel Markér radio Manuel når du ikke bruger DHCP eller BOOTP for TCP/IP indstilling. Indtast værtens TCP/IP-adresse i feltet IP-adresse. Indtast delnetværksadressen i feltet Netmaske. Aktivér når maskinen starter Når dette er markeret initierer systemet netværket når systemet startes. Hvis du ikke ønsker at enheden skal initieres, lader du dette være umarkeret. Beskrivelse Indtast et beskrivende navn. Udsend Indtast broadcatsadressen som bruges til at kommunikere med alle værter i delnetværket. Værdierne som skrives ind i dialogen vises som enhedens egenskaber i enhedslisten. Sørg for at IP-adressen som skrives ind ikke allerede bruges i netværket. At indtaste en IP-adresse som allerede findes i netværket resulterer i en TCP/IP-konflikt. Brug ping fra en terminal for at kontrollere om adressen du vil indtaste bruges eller ikke. Hvis du ikke er sikker på hvordan du skal udfylde dialogen, så konsultér din netværksadministrator. Netværksenheder kan aktiveres eller deaktiveres afhængig af systemkrav. For at aktivere en deaktiveret netværksenhed vælges enheden i listen derefter klikkes på Aktivér grænseflade. Netværksenheder kan aktiveres eller deaktiveres afhængig af systemkrav. For at deaktivere en aktiveret netværksenhed vælges enheden i listen og derefter klikkes på Deaktivér grænseflade. Fanebladet Routere aktiverer håndtering af systemets router-indstilling. Avanceret enhedsindstilling Standard-gateway Dette angiver IP-adressen for værten på det lokale netværk som sørger for den fysiske forbindelse til fjernnetværk, og bruges normalt når TCP/IP har brug for at kommunikere med maskiner i andre delnetværk. Vælg en enhed i dropned-feltet for at redigere værdien Standard gateway. Hvis din maskine tilbyder mere end en netværksgrænseflade, så vælg grænsefladen forbundet til netværket hvor gateway-computeren findes. Fanebladet Domænenavnesystem gør det muligt at håndtere systemets DNS-indstilling. Avanceret enhedsindstilling Værtsnavn Navnet som værten er kendt som på delnetværket. Domænenavn Netværksdomænet hvor værten findes. Domænenavneservere En liste med DNS-servere i rækkefølgen de foretrækkes (se ). Statiske værter En liste med kendte værter i delnetværkssystemet (se ). En maskine som køres DNS matcher et fuldstændigt kvalificeret domæne med en rigtig IP-adresse. Det er nødvendigt eftersom maskiner kun forstår IP-adresserne. Når en maskine beder om http://www.domæne.com, opløser DNS navnet til en IP-adresse såsom 123.45.678.90. Feltet Domænenavneservere i fanebladet Domænenavnesystem muliggør nem håndtering af listen. Serveregenskaber kan tilføjes, fjernes og redigeres. DNS-indgange kan arrangeres i ønsket rækkefølge ved at vælge en indgang og forfremme eller degradere indgangen i listen med knapperne Flyt op og Flyt ned efter behov. Klik på knappen Tilføj... i feltet Domænenavneservere. Dialogen Tilføj ny DNS-server vises. Indtast DNS-servernes IP-adresse og klik derefter på Tilføj. Indgangen tilføjes i DNS-listen. Vælg en DNS-post i feltet Domænenavneservere og klik derefter på knappen Redigér.... Dialogen Redigér server vises. Redigér en DNS-serverpost Ændr IP-adressen og klik derefter på O.k. Posten opdateres i DNS-listen. Listen Statiske værter beskriver et antal afbildninger mellem værter og adresser for TCP/IP-delsystemet. Den bruges oftest ved start, når ingen navneserver kører. I små, sluttede, netværk kan den bruges i stedet for domænenavneservere. Normalt indeholder listen Statiske værter nogle poster som beskriver 'localhost', og en håndfuld særlige poster for værter som understøtter IPv6. Dette er en eksperimentel udgave af IP, som er beregnet til at erstatte version 4. Klik på knappen Tilføj.... Dialogen Tilføj ny statisk vært vises. Indtast den kendte værts IP-adresse og klik derefter på Tilføj.... Tilføj nyt alias vises. Indtast navnet på den kendte vært og klik derefter på knappen Tilføj. Hvis den kendte vært har flere aliasser, klik på knappen Tilføj igen og skriv et andet alias. Når du er færdig, klikkes på O.k. for at opdatere listen med statiske værter. Vælg en post for en statisk vært i listen, og klik derefter på knappen Redigér. Dialogen Redigér statisk vært vises. Udfør en af følgende opgaver, og klikke derefter på O.k. for at opdatere listen med statiske værter. Indtast en ny IP-adresse for at ændre den, og klik derefter på O.k. For at tilføje et nyt alias, klikkes på knappen Tilføj.... For at ændre en aliasværdi, vælges aliasposten og derefter klikkes på Redigér.... For at fjerne en aliasværdi, vælges aliasposten og derefter klikkes på Fjern. Ændringer som udføres via modulet Netværksindstillinger tilpasses ikke automatisk i systemmiljøet. For at anvende ændringerne som er udført, start en terminal og kør følgende kommando: /etc/init.d/networking restart Du skal have installeret &kde; 3.x og QT 3.x for at bruge knetwork-conf. Knetwork-conf kan bruges med følgende platforme: &kubuntu; Conectiva Debian Fedora Core FreeBSD Gentoo &Mandrake; PLD OpenNA &RedHat; &SuSE; Hjemmesiden for knetwork-conf er på http://knetworkconf.sourceforge.net, hvor du i det mindste kan hente kildekodepakken. Når binærdistributioner bruges (oftest en RPM-pakke), er det nok at have installeret binære filer for &kde; og QT. At installere binære filer anbefales for mindre erfarne brugere. Hent blot RPM-pakken. Installér dem fra en terminal med RPM som følger: rpm -i knetwork-conf-versionsnummer.rpm Alternativt, brug en grafisk grænseflade såsom kpackage eller installationsværktøjet i din distribution. I dette tilfælde er det ikke nok at have binære filer for QT og &kde; installerede, men du behøver også udviklingspakken, som inkluderar biblioteker og andre ting. Anbefales kun for avancerede brugere. Ellers er det ikke svært at kompilere &knetworkconf;. Følgende kommandoer skulle gøre det: ./configure --prefix=$(tde-config --prefix) make make install Kommandoen make install skal køres som systemadministrator. Det skulle gøre det. Skulle du støde på problemer, lad os gerne få det at vide. I det første afsnit af kapitlet finder du en del værdifuld information om netværkshåndteringens grundlag. I det andet, beskrives alle indstillingsfiler på disken som kan ændres af &knetworkconf;. Dette afsnit er ikke en erstatning for yderligere foredrag om håndtering af IP-netværk. I dette appendiks finder du kun grundlæggende information for at komme i gang med at integrere maskinen i et mindre (hjemme) netværk. For øjeblikket udføres IP-netværkshåndtering med TCP/IP version 4 (IPv4). IPv5 har aldrig været meget brugt. IPv6 forventes at udbredes i en nær fremtid. Denne håndbog er derfor baseret på den for øjeblikket mest udbredte IPv4. En af de vigtigste informationer for at indstille en grænseflade er IP-adressen som du skal tildele grænsefladen. I fremmede netværk, f.eks. dit kontor, skal du bede netværksadministratoren om en gyldig IP-adresse til dig, eller også kan du bruge DHCP hvis det er tilgængeligt. Under alle omstændigheder, er det ikke tilladt blot at vælge en vilkårlig IP-adresse. Hvis du vil indrette et lille eget (hjemme) netværk, bør du bruge IP-adresser i et interval som er særligt reserveret til dette formål, for at forhindre IP-adressekonflikter med det globale netværk (internettet). Adresserne i tabellen som vises nedenfor sendes ikke videre til Internet, og det er altså sikkert at bruge dem som du vil. Naturligvis kan maskinerne senere indstilles til internetadgang ved at bruge en gateway-maskine. Du kan frit bruge følgende adresser: Klasse Område A 10.0.0.0 til 10.255.255.255 B 172.16.0.0 til 172.31.0.0 C 192.168.0.0 til 192.168.255.0 For mindre netværk er adresserne som oftest bruges dem i intervallet 192.168.1.1 til 192.168.1.254. Det er nok for netværk på op til over 250 maskiner. Desuden er netmasken oftest indstillet til 255.255.255.0, så alle disse maskiner er medlemmer i samme delnet. Visse adresser er reserverede for specielle ting, ⪚ 0.0.0.0 og 127.0.0.1. Den første er den så kaldte standardrouter, og den anden er loopback-adressen. Den standardrouteren behøves til IP-routing. Netværket 127.0.0.1 er reserveret for IP-trafik som kun virker på den lokale maskine. Oftest er adressen 127.0.0.1 tildelt en specialenhed, den såkaldte loopback-grænseflade, som virker som en sluttet cirkel. En standard-gateway er en maskine som sammenkobler to forskellige netværk. Hvis du har indstillet et lille netværk, er det sandsynligt at du ønsker at alle (eller nogen) af dine maskiner er tilladt adgang til internettet. Men det er ikke direkte muligt, eftersom maskinerne bruger lokale private IP-adresser, som ikke sendes videre til internettet. Løsningen er en maskine som oversætter mellem de to forskellige netværker. Maskinen bruger mindst to grænseflader. En af dem, måske et Ethernet-kort, peger på det lokale netværk, mens det andet, måske et ISDN-kort, peger på internettet. I dette tilfælde bruger begge grænseflader forskellige IP-adresser. Maskinen udfører en såkaldt netværksadresseoversættelse (NAT, også kendt som IP-viderebefordring). For at give lokale maskiner mulighed for adgang internettet, skal du kun fortælle dem om standard-gateway, dvs den lokale IP-adresse for maskinen som er gateway-computeren. I dette afsnit finder du indstillingsfilerne som berøres af &knetworkconf;, og hvor de findes i filsystemet for de forskellige distributioner. Listen med navneservere opbevares i denne fil. Platform Udgavenummer Sted Conectiva 9.2 /etc/resolv.conf Debian 3.0 /etc/resolv.conf Fedora Core 1 /etc/resolv.conf FreeBSD 5 /etc/resolv.conf Gentoo 2005.0 /etc/resolv.conf &Mandrake; 9.2 /etc/resolv.conf PLD 2.0 /etc/resolv.conf OpenNA 1.0 /etc/resolv.conf &RedHat; 9.0 /etc/resolv.conf &SuSE; 9.0 /etc/resolv.conf Filen ændres sommetider dynamisk af DSL-forbindelse, du skal altså ikke undre dig hvis filen ikke indeholder det du skrev ind når en DSL-forbindelse er oprettet. I denne fil opbevares listen med kendte værter. Distribution Udgavenummer Sted Conectiva 9.0 /etc/hosts Debian 3.0 /etc/hosts Fedora Core 1 /etc/hosts FreeBSD 5 /etc/hosts Gentoo   /etc/hosts &Mandrake; 9.2 /etc/hosts PLD 2.0 /etc/hosts OpenNA 1 /etc/hosts &RedHat; 9.0 /etc/hosts &SuSE; 9.0 /etc/hosts På &SuSE; er det kendt at filen sommetider sorteres om af scriptet SuSEconfig. Derfor skal du ikke undre dig hvis du ikke finder den i den tilstand du forventede dig. Tak til alle som har arbejdet med &kappname;: Juan Luis Baptiste juan.baptiste@kdemail.net David Sansome me@davidsansome.com Carlos Garnacho garnacho@tuxerver.net Simon Edwards simon@simonzone.com Pedro Jurado Maquedo pjmelenas@biwemail.com Florian Fernandez florian.fernandez2@wanadoo.fr Unai Garro Unai.Garro@ee.ed.ac.uk Christoph Eckert mchristoph.eckert@t-online.de Jaime Torres jtorres@telecorp.net Alle andre som jeg har glemt at liste her: I ved hvem i er. Christoph Eckert: mchristoph.eckert@t-online.de Sean Wheller: sean@inwords.co.za Ophavsretten for &kappname;, i det mindste for årene 2003 og 2004, ejes af Juan Luis Baptiste: (juan.baptiste@kdemail.net). &erik.kjaer.pedersen.credit; &underFDL; &underGPL;