<para><firstterm>Siderisk tid</firstterm> betyder <quote>stjernetid</quote>. Den måde vi i hverdagen angiver tiden er soltid. Den grundlæggende enhed i soltid er et <firstterm>døgn</firstterm>: Den tid det ser ud til at tage Solen at bevæge sig 360 grader rundt om Jorden pga. Jordens egenrotation. Mindre dele af soltid, såsom timer, minutter og sekunder, er bare brøkdele af et døgn. </para><para>
</para><para>Men der er et problem ved soltid. Jorden drejer faktisk ikke præcis 360 grader på et soldøgn. Jorden bevæger sig i en bane rundt om Solen, og i løbet af et døgn bevæger den sig cirka en grad af sin bane (360 grader/365.25 døgn pr omgang = cirka en grad pr døgn). Så på 24 timer ændrer retningen til Solen sig omkring 1 grad. Derfor skal Jorden kun dreje 361 grader for at få Solen til at se ud til at dreje 360 grader på himlen. </para><para>Inden for astronomien er vi interesseret i hvor lang tid det tager Jorden at dreje en omgang i forhold til <emphasis>fiks</emphasis>stjernerne, ikke Solen. Derfor er vi interesserede i en tidsregning der fjerner komplikationen med Jordens bevægelse om Solen, og kun koncentrerer sig om hvor lang tid det præcis tager Jorden at dreje 360 grader i forhold til stjernerne. Denne tidsenhed kaldes et <firstterm>siderisk døgn</firstterm> (stjernedøgn). I gennemsnit er et stjernedøgn 4 minutter kortere end et normalt <emphasis>sol</emphasis>døgn, pga. den ekstra grad Jorden må rotere for at Solen skal ses på det samme sted. I stedet for at definere et siderisk døgn som 23 timer og 56 minutter, defineres sideriske timer, minutter og sekunder som er den samme brøkdel af et døgn som de tilsvarende i soltid. Et solsekund bliver så = 1,00278 siderisk sekund. </para><para>Siderisk tid er nyttig til at beskrive hvor stjernerne befinder sig på et givet tidspunkt. Siderisk tid deler en fuld omgang af Jordens rotation op i 24 sideriske timer. På samme måde er stjernekortet delt op i 24 timers <firstterm>rektascension</firstterm>. Dette er ingen tilfældighed, den lokale sideriske tid (<acronym>LST</acronym>) angiver rektascensionen af den del af himlen der lige i øjeblikket passerer den <link linkend="ai-meridian">lokale meridian</link>. Så hvis en stjerne har en rektascension på 5 timer, 32 minutter og 24 sekunder, vil den være på din meridian når LST=05:32:24. Generelt gælder det at forskellen mellem et objekts <acronym>RA</acronym> og den lokale sideriske tid viser dig hvor langt fra din meridian objektet er. f.eks. vil det samme objekt når LST=06:32:24 (en siderisk time senere) være en times rektascension vest for din meridian, hvilket er 15 grader. Denne vinkelafstand fra meridianen kaldes objektets <link linkend="ai-hourangle">timevinkel</link>. </para>
<para>Den lokale sideriske tid (stjernetiden) vises i &kstars; i <guilabel>Tidsinfofeltet</guilabel> med forkortelsen <quote>ST:</quote> (du skal <quote>fjerne beskæringen</quote> af feltet ved at dobbeltklikke på det for at få vist den sideriske tid). Læg mærke til at de sideriske sekunder ikke følger sekunderne i den lokale tid og den universelle tid. Hvis du betragter tiderne et stykke tid, vil du lægge mærke til at de sideriske sekunder er en anelse kortere end LT- og UT-sekunderne. </para><para>Gå til <link linkend="ai-zenith">zenit</link> (tryk på <keycap>Z </keycap> eller vælg <guimenuitem>Zenit</guimenuitem> på menuen <guimenu>Sted</guimenu>). Zenit er det punkt på himlen du ser når du lægger nakken tilbage og kigger <quote>lige op</quote>, og punktet ligger på din <link linkend="ai-meridian">lokale meridian</link>. Læg mærke til at zenits rektascension (<abbrev>RA:</abbrev>) er præcis den samme som den lokale sideriske tid (<abbrev>ST:</abbrev>). </para>
