<!-- FIXME: Revhistory is not used in KDE docs, we have revision control to -->
<!-- handle this retaining this for the first commit, to maintain history, -->
<!-- but it should be removed on the next edit -->
<!-- <revhistory>
<revision>
<revnumber
>0.1</revnumber>
<date
>March 18, 2005</date>
<revremark
>Documented using 0.6.1-3ubuntu1 under Kubuntu. At
time of writing this version was not a release and was
therefore in 'Universe.'</revremark>
</revision>
<revision>
<revnumber
>0.2</revnumber>
<date
>March 23, 2005</date>
<revremark
>Merge upstream work by Christoph from r1.16 into
document.</revremark>
</revision>
</revhistory
> -->
<date
>2005-03-24</date>
<releaseinfo
>1.0</releaseinfo>
<abstract>
<para
>Denne håndbog forklarer hvordan man installerer og bruger &knetworkconf;, et modul i kontrolcenteret som gør det muligt at håndtere netværksgrænseflader, routing og DNS-egenskaber.</para>
>Kontrolcenteret (&kcontrolcenter;) tilbyder brugere en enkelt integreret grænseflade hvor en stor mængde system- og desktopindstillinger og tilvalg kan håndteres. &kcontrolcenter; kan startes ved at vælge <menuchoice
><guimenu
>K-menuen</guimenu
> <guimenuitem
>Kontrolcenteret</guimenuitem
></menuchoice
>.</para>
<para
>Pakken &knetworkconf; blev udviklet for at gøre det muligt for brugere at håndtere TCP/IP netværksindstillinger på samme måde som de håndterer andre systemindstillinger i Kontrolcentret. Aktiviteter som muliggøres af &knetworkconf; giver brugere en enkel grænseflade hvor følgende opgaver kan udføres:</para>
<itemizedlist>
<listitem>
<para
>Indstil IP-adresser for grænseflader </para>
</listitem>
<listitem>
<para
>Indstil netmasker for grænseflader </para>
</listitem>
<listitem>
<para
>Start og stop grænsefladeaktiviteter </para>
</listitem>
<listitem>
<para
>Indstil routing </para>
</listitem>
<listitem>
<para
>Indstil vært- og domænenavn </para>
</listitem>
<listitem>
<para
>Indstil navneopløsning </para>
</listitem>
<listitem>
<para
>Håndtér kendte værter </para>
</listitem>
</itemizedlist>
<para
>Når det er installeret vises et nyt modul der hedder <guimenuitem
>Netværksindstillinger</guimenuitem
> i &kcontrolcenter;. For at starte <application
>Netværksindstillinger</application
>-modulet (&knetworkconf;) vælges <menuchoice
> <guimenuitem
>&kcontrolcenter;</guimenuitem
> <guimenuitem
>Internet & Netværk</guimenuitem
> <guimenuitem
>Netværksindstillinger</guimenuitem
> </menuchoice
> i &kmenu;.</para>
<mediaobject>
<imageobject>
<imagedata fileref="11.png" format="PNG"/>
</imageobject>
<textobject>
<phrase
>&knetworkconf; i brugertilstand</phrase>
</textobject>
</mediaobject>
<para
>Det er vigtigt at forstå at &knetworkconf; ikke kan installere netværkshardware. Som sådanne skal fysiske enheder og deres driver være rigtigt installerede og indstillede for at &knetworkconf; skal kunne vise enheden og aktivere håndtering af netværksegenskaber.</para>
<para
>I de fleste tilfælde installeres og indstilles drivere for netværkshardware og andre enheder når &Linux; installeres. Hvis du tilføjer netværkshardware efter installationen, skal du definere driverne som skal indlæses ved at redigere en af følgende filer, afhængig af din version af kernen:</para>
<variablelist>
<varlistentry>
<term
>&Linux; kerne 2.4 og tidligere</term>
<listitem>
<para>
<filename class="devicefile"
>/etc/modules.conf</filename>
</para>
</listitem>
</varlistentry>
<varlistentry>
<term
>&Linux; kerne 2.6 og senere</term>
<listitem>
<para>
<filename class="devicefile"
>/etc/modprobe.conf</filename>
</para>
</listitem>
</varlistentry>
</variablelist>
</chapter>
<chapter id="using-the-module">
<title
>Brug af netværksindstillingsmodulet</title>
<para
>Modulet <application
>Netværksindstillinger</application
> indlæses når <guibutton
>Netværksindstillinger</guibutton
> vælges i Kontrolcenterets liste. Når den startes forsøger modulet <application
>Netværksindstillinger</application
> automatisk at detektere platformen som kører på systemet.</para>
<screenshot>
<screeninfo
>Detekterer platformen</screeninfo>
<mediaobject>
<imageobject>
<imagedata fileref="02.png"
format="PNG"/>
</imageobject>
</mediaobject>
</screenshot>
<para
>Hvis platformen ikke genkendes bliver du bedt om at vælge platform manuelt. Vælg en platform i listen som nærmest svarer til din distribution og dens udgave. Markér <guibutton
>Spørg ikke igen</guibutton
> for at gøre valget permanent. Næste gang <guibutton
>Netværksindstillinger</guibutton
> startes bruger systemet automatisk den valgte platform som standard.</para>
<!--FIXME: several screenshots that were linked in this doc are missing-->
>For at håndtere systemets netværksindstillinger skal du gå ind i <quote
>administratorstilstand</quote
>. Inden dettes er alle tilvalg <quote
>grå</quote
>, hvilket betyder at du kun kan navigere i grænsefladen og kigge på egenskaberne. Redigering er deaktiveret. For at gå ind i <quote
>administratorstilstand</quote
>, klikkes på knappen <guibutton
>Administratorstilstand</guibutton
> placeret længst nede til venstre i modulet. Indtast dit kodeord når du bliver spurgt.</para>
<screenshot>
<screeninfo
>&knetworkconf; i administratorstilstand</screeninfo>
<mediaobject>
<imageobject>
<imagedata fileref="01.png"
format="PNG"/>
</imageobject>
<textobject>
<phrase
>&knetworkconf; i administratorstilstand</phrase>
</textobject>
</mediaobject>
</screenshot>
<para
>Når du er i <quote
>administratorstilstand</quote
> er modulets alle funktioner aktiverede. Funktionerne er organiserede i tre faneblade:</para>
<itemizedlist>
<listitem>
<para>
<xref linkend="network-interfaces"/>
</para>
</listitem>
<listitem>
<para>
<xref linkend="route"/>
</para>
</listitem>
<listitem>
<para>
<xref linkend="dns"/>
</para>
</listitem>
</itemizedlist>
<sect1 id="network-interfaces">
<title
>Håndtér netværksgrænseflade</title>
<para
>Fanebladet <guibutton
>Netværksgrænseflade</guibutton
> bruges til at håndtere netværkskommunikationsenheder installerede på systemet. Alle tilgængelige netværksenheder listes. Følgende opgaver kan udføres fra fanebladet <guibutton
>Netværksgrænseflade</guibutton
>:</para>
<itemizedlist>
<listitem>
<para>
<xref linkend="configure-interface"/>
</para>
</listitem>
<listitem>
<para>
<xref linkend="enable-interface"/>
</para>
</listitem>
<listitem>
<para>
<xref linkend="disable-interface"/>
</para>
</listitem>
</itemizedlist>
<mediaobject>
<imageobject>
<imagedata
fileref="03.png"
format="PNG"/>
</imageobject>
<textobject>
<phrase
>&knetworkconf;s grænseflade</phrase>
</textobject>
</mediaobject>
<para
>For hver netværksenhed kan følgende egenskaber vises:</para>
<variablelist>
<varlistentry>
<!-- FIXME: Check punctuation of the GUI against the styleguide, and then -->
<!-- make sure the doc matches precisely, to aid translation -->
<term
><guilabel
>Grænseflade</guilabel
></term>
<listitem>
<para
>Viser netværksgrænsefladens navn. For eksempel, eth0, eth1, wlan0.</para>
</listitem>
</varlistentry>
<varlistentry>
<term
><guilabel
>IP-adresse</guilabel
></term>
<listitem>
<para
>Viser IP-adressen som for øjeblikket er tildelt.</para>
</listitem>
</varlistentry>
<varlistentry>
<term
><guilabel
>Protokol</guilabel
></term>
<listitem>
<para
>Viser startprotokollen.</para>
</listitem>
</varlistentry>
<varlistentry>
<term
><guilabel
>Tilstand</guilabel
></term>
<listitem>
<para
>Viser nuværende tilstand (oppe eller nede).</para>
</listitem>
</varlistentry>
<varlistentry>
<term
><guilabel
>Kommentar</guilabel
></term>
<listitem>
<para
>Viser en (frit tilknyttet) kommentar.</para>
</listitem>
</varlistentry>
</variablelist>
<sect2 id="configure-interface">
<title
>Indstil en netværksenhed</title>
<para
>Egenskaber for listede netværksenheder kan indstilles ved at vælge den ønskede enhed i listen og derefter <action
>klikke</action
> på knappen <guibutton
>Indstil grænseflade...</guibutton
> for at vis dialogen <interface
>Indstil enhed</interface
>.</para>
<screenshot>
<screeninfo
>Indstil en netværksenhed</screeninfo>
<mediaobject>
<imageobject>
<imagedata
fileref="04.png"
format="PNG"/>
</imageobject>
<textobject>
<phrase
>Indstil en netværksenhed</phrase>
</textobject>
</mediaobject>
</screenshot>
<para
>Normalt er kun grundlæggende TCP/IP-indstillinger tilgængelige. Klik på knappen <guibutton
>Avancerede indstillinger</guibutton
> for at udvide dialogen så avancerede egenskaber indgår.</para>
<mediaobject>
<imageobject>
<imagedata fileref="05.png"
format="PNG"/>
</imageobject>
<textobject>
<phrase
>Avanceret enhedsindstilling</phrase>
</textobject>
</mediaobject>
<para
>Udfyld dialogens værdier som følger:</para>
<variablelist>
<varlistentry>
<term>
<emphasis role="bold"
>Automatisk</emphasis>
</term>
<listitem>
<para
>Markér radioknappen <guibutton
>Automatisk</guibutton
> når TCP/IP-indstillingerne opnås fra en DHCP-server eller BOOTP-serverknude. I automatisk tilstand indstilles systemets TCP/IP-indstillinger når systemtjenester startes. DHCP- eller BOOTP-serveren sender al nødvendig TCP/IP-information hver gang systemet startes, og der er intet behov af at indstille andet. Brug dropned-feltet for at vælge <option
>DHCP</option
> eller <option
>BOOTP</option
> ifølge dit system.</para>
</listitem>
</varlistentry>
<varlistentry>
<term
><guilabel
>Manuel</guilabel
></term>
<listitem>
<para
>Markér radio <guibutton
>Manuel</guibutton
> når du ikke bruger DHCP eller BOOTP for TCP/IP indstilling. Indtast værtens TCP/IP-adresse i feltet <guibutton
>IP-adresse</guibutton
>. Indtast delnetværksadressen i feltet <guibutton
>Netmaske</guibutton
>.</para>
</listitem>
</varlistentry>
<varlistentry>
<term
><guilabel
>Aktivér når maskinen starter</guilabel
></term>
<listitem>
<para
>Når dette er markeret initierer systemet netværket når systemet startes. Hvis du ikke ønsker at enheden skal initieres, lader du dette være umarkeret.</para>
</listitem>
</varlistentry>
<varlistentry>
<term>
<guilabel
>Beskrivelse</guilabel>
</term>
<listitem>
<para
>Indtast et beskrivende navn.</para>
</listitem>
</varlistentry>
<varlistentry>
<term>
<guilabel
>Udsend</guilabel>
</term>
<listitem>
<para
>Indtast <quote
>broadcatsadressen</quote
> som bruges til at kommunikere med alle værter i delnetværket.</para>
</listitem>
</varlistentry>
</variablelist>
<para
>Værdierne som skrives ind i dialogen vises som enhedens egenskaber i enhedslisten.</para>
<caution>
<para
>Sørg for at IP-adressen som skrives ind ikke allerede bruges i netværket. At indtaste en IP-adresse som allerede findes i netværket resulterer i en TCP/IP-konflikt. Brug <application
>ping</application
> fra en terminal for at kontrollere om adressen du vil indtaste bruges eller ikke. Hvis du ikke er sikker på hvordan du skal udfylde dialogen, så konsultér din netværksadministrator.</para>
</caution>
</sect2>
<sect2 id="enable-interface">
<title
>Aktivér en netværksenhed</title>
<para
>Netværksenheder kan aktiveres eller deaktiveres afhængig af systemkrav. For at aktivere en deaktiveret netværksenhed vælges enheden i listen derefter klikkes på <guibutton
>Aktivér grænseflade</guibutton
>.</para>
</sect2>
<sect2 id="disable-interface">
<title
>Deaktivér en netværksenhed</title>
<para
>Netværksenheder kan aktiveres eller deaktiveres afhængig af systemkrav. For at deaktivere en aktiveret netværksenhed vælges enheden i listen og derefter klikkes på <guibutton
>Deaktivér grænseflade</guibutton
>.</para>
</sect2>
</sect1>
<sect1 id="route">
<title
>Håndtér systemrouting</title>
<para
>Fanebladet <guibutton
>Routere</guibutton
> aktiverer håndtering af systemets router-indstilling.</para>
<mediaobject>
<imageobject>
<imagedata fileref="06.png"
format="PNG"/>
</imageobject>
<textobject>
<phrase
>Avanceret enhedsindstilling</phrase>
</textobject>
</mediaobject>
<variablelist>
<varlistentry>
<term
><guilabel
>Standard-gateway</guilabel
></term>
<listitem>
<para
>Dette angiver IP-adressen for værten på det lokale netværk som sørger for den fysiske forbindelse til fjernnetværk, og bruges normalt når TCP/IP har brug for at kommunikere med maskiner i andre delnetværk.</para>
<para
>Vælg en enhed i dropned-feltet for at redigere værdien <guibutton
>Standard gateway</guibutton
>.</para>
</listitem>
</varlistentry>
</variablelist>
<note>
<para
>Hvis din maskine tilbyder mere end en netværksgrænseflade, så vælg grænsefladen forbundet til netværket hvor gateway-computeren findes.</para>
</note>
</sect1>
<sect1 id="dns">
<title
>Håndtér DNS-indstillinger</title>
<para
>Fanebladet <guibutton
>Domænenavnesystem</guibutton
> gør det muligt at håndtere systemets DNS-indstilling.</para>
<mediaobject>
<imageobject>
<imagedata fileref="07.png"
format="PNG"/>
</imageobject>
<textobject>
<phrase
>Avanceret enhedsindstilling</phrase>
</textobject>
</mediaobject>
<variablelist>
<varlistentry>
<term
><guilabel
>Værtsnavn</guilabel
></term>
<listitem>
<para
>Navnet som værten er kendt som på delnetværket.</para>
</listitem>
</varlistentry>
<varlistentry>
<term
><guilabel
>Domænenavn</guilabel
></term>
<listitem>
<para
>Netværksdomænet hvor værten findes.</para>
</listitem>
</varlistentry>
<varlistentry>
<term
><guilabel
>Domænenavneservere</guilabel
></term>
<listitem>
<para
>En liste med DNS-servere i rækkefølgen de foretrækkes (se <xref linkend="manage-dns"/>).</para>
</listitem>
</varlistentry>
<varlistentry>
<term
><guilabel
>Statiske værter</guilabel
></term>
<listitem>
<para
>En liste med kendte værter i delnetværkssystemet (se <xref linkend="manage-hosts"/>).</para>
</listitem>
</varlistentry>
</variablelist>
<sect2 id="manage-dns">
<title
>Håndtér DNS-servere</title>
<para
>En maskine som køres DNS matcher et fuldstændigt kvalificeret domæne med en rigtig IP-adresse. Det er nødvendigt eftersom maskiner kun forstår IP-adresserne. Når en maskine beder om http://www.domæne.com, opløser DNS navnet til en IP-adresse såsom 123.45.678.90.</para>
<para
>Feltet <guilabel
>Domænenavneservere</guilabel
> i fanebladet <guibutton
>Domænenavnesystem</guibutton
> muliggør nem håndtering af listen. Serveregenskaber kan tilføjes, fjernes og redigeres. DNS-indgange kan arrangeres i ønsket rækkefølge ved at vælge en indgang og forfremme eller degradere indgangen i listen med knapperne <guibutton
>Flyt op</guibutton
> og <guibutton
>Flyt ned</guibutton
> efter behov.</para>
<procedure>
<!-- Buggy. cant add alias but alias is required -->
<title
>Tilføj en DNS-server</title>
<step>
<para
>Klik på knappen <guibutton
>Tilføj...</guibutton
> i feltet <guilabel
>Domænenavneservere</guilabel
>. Dialogen <guilabel
>Tilføj ny DNS-server</guilabel
> vises.</para>
<!--mediaobject>
<imageobject>
<imagedata
fileref="knetwork-conf-kcontrol-add-dns.png"
format="PNG"/>
</imageobject>
<textobject
><phrase
>Adding a DNS server</phrase
></textobject>
</mediaobject-->
</step>
<step>
<para
>Indtast DNS-servernes IP-adresse og klik derefter på <guibutton
>Tilføj</guibutton
>. Indgangen tilføjes i DNS-listen.</para>
</step>
</procedure>
<procedure>
<!-- Buggy. no alias cant edit but alias is required -->
<title
>Redigér en DNS-serverpost</title>
<step>
<para
>Vælg en DNS-post i feltet <guilabel
>Domænenavneservere</guilabel
> og klik derefter på knappen <guibutton
>Redigér...</guibutton
>. Dialogen <guilabel
>Redigér server</guilabel
> vises.</para>
<mediaobject>
<imageobject>
<imagedata
fileref="09.png"
format="PNG"/>
</imageobject>
<textobject>
<phrase
>Redigér en DNS-serverpost</phrase>
</textobject>
</mediaobject>
</step>
<step>
<para
>Ændr IP-adressen og klik derefter på <guibutton
>O.k</guibutton
>. Posten opdateres i DNS-listen.</para>
</step>
</procedure>
</sect2>
<sect2 id="manage-hosts">
<title
>Håndtér statiske (kendte) værter</title>
<para
>Listen <guilabel
>Statiske værter</guilabel
> beskriver et antal afbildninger mellem værter og adresser for TCP/IP-delsystemet. Den bruges oftest ved start, når ingen navneserver kører. I små, sluttede, netværk kan den bruges i stedet for domænenavneservere.</para>
<para
>Normalt indeholder listen <guilabel
>Statiske værter</guilabel
> nogle poster som beskriver 'localhost', og en håndfuld særlige poster for værter som understøtter IPv6. Dette er en eksperimentel udgave af IP, som er beregnet til at erstatte version 4.</para>
>Alternativt, brug en grafisk grænseflade såsom <application
>kpackage</application
> eller installationsværktøjet i din distribution. </para>
</sect1>
<sect1 id="compilation-and-installation">
<title
>Kompilering og installation</title>
<para
>I dette tilfælde er det ikke nok at have binære filer for QT og &kde; installerede, men du behøver også udviklingspakken, som inkluderar biblioteker og andre ting. </para>
<para
>Anbefales kun for avancerede brugere. Ellers er det ikke svært at kompilere &knetworkconf;. Følgende kommandoer skulle gøre det:</para>
>Det skulle gøre det. Skulle du støde på problemer, lad os gerne få det at vide.</para>
</sect1>
</chapter>
<chapter id="system-engineering">
<title
>Teknisk information</title
>
<para
>I det første afsnit af kapitlet finder du en del værdifuld information om netværkshåndteringens grundlag. I det andet, beskrives alle indstillingsfiler på disken som kan ændres af &knetworkconf;. </para>
<sect1 id="networking-overview">
<title
>Netværkshåndtering med IPv4</title>
<para
>Dette afsnit er ikke en erstatning for yderligere foredrag om håndtering af IP-netværk. I dette appendiks finder du kun grundlæggende information for at komme i gang med at integrere maskinen i et mindre (hjemme) netværk. </para>
<para
>For øjeblikket udføres IP-netværkshåndtering med TCP/IP version 4 (IPv4). IPv5 har aldrig været meget brugt. IPv6 forventes at udbredes i en nær fremtid. Denne håndbog er derfor baseret på den for øjeblikket mest udbredte IPv4. </para>
<para
>En af de vigtigste informationer for at indstille en grænseflade er IP-adressen som du skal tildele grænsefladen. I fremmede netværk, f.eks. dit kontor, skal du bede netværksadministratoren om en gyldig IP-adresse til dig, eller også kan du bruge DHCP hvis det er tilgængeligt. Under alle omstændigheder, er det ikke tilladt blot at vælge en vilkårlig IP-adresse. </para>
<para
>Hvis du vil indrette et lille eget (hjemme) netværk, bør du bruge IP-adresser i et interval som er særligt reserveret til dette formål, for at forhindre IP-adressekonflikter med det globale netværk (internettet). Adresserne i tabellen som vises nedenfor sendes ikke videre til Internet, og det er altså sikkert at bruge dem som du vil. </para>
<para
>Naturligvis kan maskinerne senere indstilles til internetadgang ved at bruge en gateway-maskine. </para>
<para
>Du kan frit bruge følgende adresser: </para>
<table id="private-ip-addresses">
<title
>IP-adresser for private netværk</title>
<tgroup cols="2" align="char">
<thead>
<row>
<entry
>Klasse</entry>
<entry
>Område</entry>
</row>
</thead>
<tbody>
<row>
<entry
>A</entry>
<entry
>10.0.0.0 til 10.255.255.255</entry>
</row>
<row>
<entry
>B</entry>
<entry
>172.16.0.0 til 172.31.0.0</entry>
</row>
<row>
<entry
>C</entry>
<entry
>192.168.0.0 til 192.168.255.0</entry>
</row>
</tbody>
</tgroup>
</table>
<para
>For mindre netværk er adresserne som oftest bruges dem i intervallet 192.168.1.1 til 192.168.1.254. Det er nok for netværk på op til over 250 maskiner. </para>
<para
>Desuden er netmasken oftest indstillet til 255.255.255.0, så alle disse maskiner er medlemmer i samme delnet. </para>
<para
>Visse adresser er reserverede for specielle ting, ⪚ 0.0.0.0 og 127.0.0.1. Den første er den så kaldte standardrouter, og den anden er loopback-adressen. Den standardrouteren behøves til IP-routing. </para>
<para
>Netværket 127.0.0.1 er reserveret for IP-trafik som kun virker på den lokale maskine. Oftest er adressen 127.0.0.1 tildelt en specialenhed, den såkaldte loopback-grænseflade, som virker som en sluttet cirkel. </para
>
<para
>En standard-gateway er en maskine som sammenkobler to forskellige netværk. Hvis du har indstillet et lille netværk, er det sandsynligt at du ønsker at alle (eller nogen) af dine maskiner er tilladt adgang til internettet. Men det er ikke direkte muligt, eftersom maskinerne bruger lokale private IP-adresser, som ikke sendes videre til internettet. Løsningen er en maskine som oversætter mellem de to forskellige netværker. Maskinen bruger mindst to grænseflader. En af dem, måske et Ethernet-kort, peger på det lokale netværk, mens det andet, måske et ISDN-kort, peger på internettet. I dette tilfælde bruger begge grænseflader forskellige IP-adresser. Maskinen udfører en såkaldt netværksadresseoversættelse (NAT, også kendt som IP-viderebefordring). For at give lokale maskiner mulighed for adgang internettet, skal du kun fortælle dem om standard-gateway, dvs den lokale IP-adresse for maskinen som er gateway-computeren. </para>
</sect1>
<sect1 id="list-of-configuration-files">
<title
>Indstillingsfiler</title>
<para
>I dette afsnit finder du indstillingsfilerne som berøres af &knetworkconf;, og hvor de findes i filsystemet for de forskellige distributioner. </para>
<sect2 id="resolv.conf">
<title
>resolv.conf</title>
<para
>Listen med navneservere opbevares i denne fil. </para>
<table id="resolv.conf-table">
<title
>Hvor findes resolv.conf</title>
<tgroup cols="3">
<thead>
<row>
<entry
>Platform</entry>
<entry
>Udgavenummer</entry>
<entry
>Sted</entry>
</row>
</thead>
<tbody>
<row>
<entry
>Conectiva</entry>
<entry
>9.2</entry>
<entry
>/etc/resolv.conf</entry>
</row>
<row>
<entry
>Debian</entry>
<entry
>3.0</entry>
<entry
>/etc/resolv.conf</entry>
</row>
<row>
<entry
>Fedora Core</entry>
<entry
>1</entry>
<entry
>/etc/resolv.conf</entry>
</row>
<row>
<entry
>FreeBSD</entry>
<entry
>5</entry>
<entry
>/etc/resolv.conf</entry>
</row>
<row>
<entry
>Gentoo</entry>
<entry
>2005.0</entry>
<entry
>/etc/resolv.conf</entry>
</row>
<row>
<entry
>&Mandrake;</entry>
<entry
>9.2</entry>
<entry
>/etc/resolv.conf</entry>
</row>
<row>
<entry
>PLD</entry>
<entry
>2.0</entry>
<entry
>/etc/resolv.conf</entry>
</row>
<row>
<entry
>OpenNA</entry>
<entry
>1.0</entry>
<entry
>/etc/resolv.conf</entry>
</row>
<row>
<entry
>&RedHat;</entry>
<entry
>9.0</entry>
<entry
>/etc/resolv.conf</entry>
</row>
<row>
<entry
>&SuSE;</entry>
<entry
>9.0</entry>
<entry
>/etc/resolv.conf</entry>
</row>
</tbody>
</tgroup>
</table>
<para
>Filen ændres sommetider dynamisk af DSL-forbindelse, du skal altså ikke undre dig hvis filen ikke indeholder det du skrev ind når en DSL-forbindelse er oprettet. </para>
</sect2>
<sect2 id="hosts">
<title
>hosts</title>
<para
>I denne fil opbevares listen med kendte værter. </para>
<table id="hosts-table">
<title
>Hvor filen hosts findes</title>
<tgroup cols="3">
<thead>
<row>
<entry
>Distribution</entry>
<entry
>Udgavenummer</entry>
<entry
>Sted</entry>
</row>
</thead>
<tbody>
<row>
<entry
>Conectiva</entry>
<entry
>9.0</entry>
<entry
>/etc/hosts</entry>
</row>
<row>
<entry
>Debian</entry>
<entry
>3.0</entry>
<entry
>/etc/hosts</entry>
</row>
<row>
<entry
>Fedora Core</entry>
<entry
>1</entry>
<entry
>/etc/hosts</entry>
</row>
<row>
<entry
>FreeBSD</entry>
<entry
>5</entry>
<entry
>/etc/hosts</entry>
</row>
<row>
<entry
>Gentoo</entry>
<entry
> </entry>
<entry
>/etc/hosts</entry>
</row>
<row>
<entry
>&Mandrake;</entry>
<entry
>9.2</entry>
<entry
>/etc/hosts</entry>
</row>
<row>
<entry
>PLD</entry>
<entry
>2.0</entry>
<entry
>/etc/hosts</entry>
</row>
<row>
<entry
>OpenNA</entry>
<entry
>1</entry>
<entry
>/etc/hosts</entry>
</row>
<row>
<entry
>&RedHat;</entry>
<entry
>9.0</entry>
<entry
>/etc/hosts</entry>
</row>
<row>
<entry
>&SuSE;</entry>
<entry
>9.0</entry>
<entry
>/etc/hosts</entry>
</row>
</tbody>
</tgroup>
</table>
<para
>På &SuSE; er det kendt at filen sommetider sorteres om af scriptet SuSEconfig. Derfor skal du ikke undre dig hvis du ikke finder den i den tilstand du forventede dig. </para>
</sect2>
</sect1>
</chapter>
<chapter id="credits-licence">
<title
>Medvirkende og licens</title>
<sect1 id="credits">
<title
>Medvirkende</title
>
<para
>Tak til alle som har arbejdet med &kappname;:</para>
<itemizedlist>
<title
>Udviklere</title>
<listitem>
<para
>Juan Luis Baptiste <email
>juan.baptiste@kdemail.net</email
></para>
</listitem>
<listitem>
<para
>David Sansome <email
>me@davidsansome.com</email
></para>
</listitem>
<listitem>
<para
>Carlos Garnacho <email
>garnacho@tuxerver.net</email
></para>
</listitem>
<listitem>
<para
>Simon Edwards <email
>simon@simonzone.com</email
></para>
</listitem>
<listitem
><para
>Pedro Jurado Maquedo <email
>pjmelenas@biwemail.com</email
></para>
</listitem>
<listitem>
<para
>Florian Fernandez <email
>florian.fernandez2@wanadoo.fr</email
></para>
</listitem>
<listitem>
<para
>Unai Garro <email
>Unai.Garro@ee.ed.ac.uk</email
></para>
</listitem>
<listitem>
<para
>Christoph Eckert <email
>mchristoph.eckert@t-online.de</email
></para>
</listitem>
<listitem>
<para
>Jaime Torres <email
>jtorres@telecorp.net</email
></para>
</listitem>
<listitem>
<para
>Alle andre som jeg har glemt at liste her: I ved hvem i er.</para>
</listitem>
</itemizedlist>
<itemizedlist>
<title
>Forfattere</title>
<listitem>
<para
>Christoph Eckert: <email
>mchristoph.eckert@t-online.de</email
></para>
</listitem>
<listitem>
<para
>Sean Wheller: <email
>sean@inwords.co.za</email
></para>
</listitem>
</itemizedlist>
</sect1>
<sect1 id="licence">
<title
>Licens</title>
<para
>Ophavsretten for &kappname;, i det mindste for årene 2003 og 2004, ejes af Juan Luis Baptiste: (<email
